5 patientgrupper: Opsummering af studier (Tandlægebladet 2/2020)
1. Børn
- Der findes flere elektriske tandbørster til børn på markedet (fx Colgate Batman og Oral B Disney Cars). Undersøgelser viser:
- 4-5-årige, der selv børster tænder: Elbørster er en smule mere effektive til reduktion i plak og gingivitis end manuelle børster. Det må stærkt frarådes at lade børn i den alder børste tænder selv.
- 8-12-årige og 13-17-årige: Elektriske fjerner 12,8 % mere plak end manuelle, mest på indersiden af kindtænderne, hvor den elektriske fjerner 74,9 % mere plak.
- Børn med let mental funktionsnedsættelse, som selv er i stand til at børste tænder: Elektriske fjerner mere plak end manuel tandbørste.
2. Ortodonti patienter
- Der kan fås et særligt børstehoved for patienter med fast apparatur, men kliniske undersøgelser viser varierende resultater.
- En enkelt undersøgelse finder, at ortodonti børstehovedet fjerner mere plak end det konventionelle børstehoved, og begge fjerner mere plak end en manuel tandbørste. To andre undersøgelser finder ingen fordel.
3. Parodontitis patienter
- Effekten af el- og manuelle tandbørster hos parodontitis patienter i vedligeholdelsesfasen: Efter 6 måneder sås større plak reduktion, mindre gingivitis og mindre pochedybde ved brug af eltandbørste. Effekten var størst på indersiden og i underkæben.
4. Patienter med implantater
- Der findes eltandbørster med børstehoveder til implantater (Oral-B Interspace). Efter 1 måned ses plak reduktion med både el- og manuel tandbørste. Efter 3 måneder er situationen yderligere forbedret med el-børste, men let forværret med manuelle børster.
- Patienter med dårlig tandbørsteteknik med manuel børste, har gavn af eltandbørsten. Patienter med gode teknik har ingen gevinst ved at skifte til eltandbørste.
5. Patienter med funktionsnedsættelse
- Voksne med intellektuel funktionsnedsættelse: Lige god reduktion af plak og gingivitis med el- og manuel tandbørste.
- Unge (12-16 år) med synsnedsættelse: Større reduktion af plak og gingivitis med eltandbørste.
- Plejeafhængige ældre: Såvel efter 2 0g 12 måneder ses tydelig plakreduktion med begge børstetyper. Plejepersonalet har væsentligt lettere at børste tænder på borgerne med eltandbørste.
Manuel eller elektrisk – 6 konklusioner
- Det er videnskabeligt dokumenteret, at elektriske tandbørster, især roterende og oscillerende, reducerer plak og gingivitis mere effektivt end manuelle tandbørster.
- Det anbefales generelt at børste tænder i to minutter; men de fleste børster i kortere tid. Da mange eltandbørster har indbygget timer, kan dette gøre, at man børster tænderne i længere tid, end man ellers ville have gjort, og dermed får fjernet mere plak.
- Det er ikke afklaret, om den ekstra reduktion af plak og gingivitis, som opnås med eltandbørste, har nogen klinisk relevans.
- For patienter med parodontitis og patienter med implantater, hvor mundhygiejnen er afgørende for at stoppe sygdomsprogressionen eller forhindre udvikling af peri-implantitis, kan reduktionen være af væsentlig betydning.
- Brug af eltandbørste kan være hensigtsmæssig for patienter med motorisk svækkelse.
- For personer, som skal hjælpe andre (fx børn eller personer med funktionsnedsættelse) med mundhygiejnen, er det mindre teknikfølsomt at børste tænder på en anden person med elektrisk tandbørste end med manuel tandbørste.