Mikrobiologisk test • Bakterie test
Brugen af antibiotika i forbindelse med parodontalbehandling er reduceret kraftigt, p.g.a de alvorlige problemer med udvikling af resistente bakteriestammer. Men hvad nu, hvis antibiotika bliver anvendt mere specifikt som en art personlig medicin efter forudgående mikrobiologisk diagnostik? Et studie i 2020 har konkluderet at det ikke kan anbefales at basere brug af antibiotika i parodontalbehandling på mikrobiologiske undersøgelser. Parodontitis skal fortsat behandles mekanisk som førstevalg. Antibiotika kan kun overvejes, hvis mekanisk behandling fejler hos en patient, der har god mundhygiejne. Mikrobiologisk prøvetagning bør foretages, hvis der på empirisk vis er givet antibiotika tidligere. (Kilde: Tandlægebladet 2/2020).
Mikrobiologisk prøvetagning foretages på klinikken hvis antibiotika ikke virker efter hensigten. Dyrkning sker i et laboratorie i København. Ulempen er at nogle bakterier kan gå tabt i processen. Prisen er relativ høj (ca kr 3500+).
Tidligere test før 2015 der ikke bruges længere pga utilstrækkelige: Topas. Micro-IDent. Pocketwatch (SteriOss. Aspartate aminotransferase fra vævsdestruktion i pochen). DNA screeningstest (Bakterier tælles og vurderes. Genotype mht IL-1A, IL-1B og IL-1 RN). Meridol (Real time PCR, 6 bakteriers tilstedeværelse). MicroDentex DMDx (8 bakteriers tilstedeværelse). PerioCheck (enzymer i tandkødspochen). Evalusite (antigen for bestemte bakterier).
Genetisk test
Der eksisterer ikke en genetisk test, der kan anvendes til at bedømme det enkelte individs risiko for stor parodontal sygdomsaktivitet. Dermed er det med den aktuelle viden naturligvis ikke i overensstemmelse med god klinisk praksis at tilbyde gennemførelse af gentest til patienterne. Genetisk test af den subgingivale mikroflora tilfører kun en beskeden information, hvis nytte – med mulig undtagelse af visse befolkningsgrupper af afrikansk oprindelse – er meget begrænset. De etiske problemer knytter sig til sygeliggørelse af raske personer, til etablering af frygt og til betaling for en ydelse, der savner fagligt grundlag. Kilde: Tandlægebladet 30/1 2013)
I årene omkring 1997 kunne voksne patienter testes (PST blodprøve med fingerstik) for et genmarkør Interleukin-1 genotype (IL-1A og IL-1B) som en prognose indikator for svær parodontitis. Alle 3 faktorer IL-1, prostaglandin PGE2 og Matrix metalloproteinase MMP er enzymer der ødelægger collagen og knogle. IL-1 er en cytokin der forstærker PGE2 og MMP med det resultat at der ødelægges meget knogle.
De gen-positive reagerede kraftigt overfor deres egne plak i modsætning til gen-negativ, havde 3-19 gange større risiko for svær parodontitis og antageligt udgjorde ca 30% af den amerikanske befolkning.
Ikke-ryger og let-ryger (<5 pak/år) med gen-positiv havde 3 gange og stor-ryger (>20 pak/år) med gen-positiv havde 8 gange større risiko for moderat/alvorlig parodontitis end genotype-negativ.
Der var en antydning af at høj produktion af IL1 var arveligt.
67% af patienter med alvorlig parodontitis testede positive for IL1 genotype. Gen-neg var dominerende hos parodontitis patienter over 60 år og gen-pos var dominerende hos patienter over 40 år. Dvs testen gav mening hos patienter mellem 40-60 år gammel.
Implantat: Genotype positiv og alder viste ikke flere implantat tab, men rygning gav 2,5 gange flere tab.
Denne PST test har senere vist sig ikke brugbar nok i forhold til prisen. Rygning i sig selv har langt større indflydelse. Behandling er det samme med og uden test.