Man tilbyder ikke længere antibiotika i samme omfang, som man gjorde førhen, og det er der en rigtig god grund til. Efter udbredt brug af antibiotika, er mange bakterier efterhånden blevet resistente (modstandsdygtige). Man anslår at helt op mod 25.000 mennesker alene i EU dør pga. resistente bakterier, hvor antibiotika ikke har kunne hjælpe dem. Hvis denne udvikling fortsætter, kan vi ende i et samfund, hvor man ikke kan være sikker på, at antibiotika kan rede os fra infektioner.
Antibiotika slår både skadelige og gode bakterier ihjel – hvilket er grunden til at immunforsvaret er lidt ekstra udsat efter en penicillinkur. Hvor hurtigt og i hvor høj grad, den gode bakteriefloraen, efterfølgende er i stand til at gendannes, er diskuterbart.
Begrænsning af brugen af antibiotika
Da de fremtidige generationer også gerne skulle have gavn af antibiotika, er alle sundhedspersoner pålagt at begrænse deres ordinering af antibiotika. Der er derfor udarbejdet en national klinisk retningslinje af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med de danske tandlæger, der dikterer brugen af antibiotika. Selvom du ikke længere vil blive tilbudt antibiotika lige så ofte, skal du ikke frygte, du ikke får det, når der er behov for det.
Her eksempler, hvor din tandlæge vil prøve at begrænse brugen:
Tandbyld
Tandbyld skyldes sygdom i tænderne eller i kæben. En tandbyld er fyldt med bakterier og er ret smertefuld. Før har man brugt antibiotika imod den, det gør man sjældent i dag. En tandbyld kan behandles med normale behandlinger som tandrensning eller rodbehandling.
Drejer det sig om akutte tilfælde, hvor der er risiko for at bakterierne kan sprede sig til svælget eller ned til brysthulen, eller hvis bylden giver dig feber, eller den har en størrelse/placering der gør at du har svært ved at åbne munden, vil din tandlæge stadig bruge antibiotika.
Efter en operation
Hvis du er sund og rask, og det ikke drejer sig om større operationer, viser forskning, at der ikke skal gives antibiotika. Antibiotika bruges ved ældre personer, folk med dårligt helbred, visse medicin indtag eller ved langvarig/vanskelig operation (f.eks. et implantat med knogleopbygning), for at mindske komplikationerne i helings perioden.
Parodontitis
Ved parodontitis (paradentose), forstås en betændelse i tandens omkringliggende støttevæv/bindevæv/knogle. Behandles dette ikke, ender tænder med at blive løse og falde ud. Selvom denne betændelse hovedsageligt skyldes bakterier, bruger man normalt ikke antibiotika. Man forbedrer mundhygiejnen og renser tænder/rødder regelmæssigt hos tandlægen. Ved meget svære tilfælde, og hvis en forbedret mundhygiejne ikke hjælper, kan en antibiotika kur blive nødvendig.
Periimplantitis
Denne sygdom er stort set ens med parodontitis. Det er støttevævet omkring et implantat, der er betændelse i. Desværre viser forskning, at antibiotika ikke har nogen betydeligt effekt, hvorfor du ikke vil få antibiotika, med mindre at det er et meget svært tilfælde.
Knoglestyrkende medicin
Ved knogleskørhed og visse kræftformer kan knoglestyrkende medicin være nødvendigt for at modvirke knogletab. Ved kæbeoperationer eller tandudtrækning, kan knogle dø, hvilket er smertefuldt og ubehageligt. Ved knogleskørhed og denne medicin, er risikoen for at knogle dør meget lille og behandlinger vil normalt foregå hos os. Måske skal du tage antibiotika, hvis du har et dårligt helbred, eller ved en svær operation. Ved kræft og denne medicin bør alle indgreb i knogle foregå på en kæbekirurgisk afdeling på et hospital.