Dårlig ånde

Dårlig ånde er ubehageligt og pinligt, men ikke alle er klar over deres problem. Dårlig ånde kan skyldes tilstande i munden eller fra maven.

Dårlig ånde kan forårsages af:

  • Dårlig mundhygiejne
  • Parodontitis
  • Huller i tænderne
  • Mundtørhed (nedsat spytmængde, Xerostomi) på grund af medicin, spytkirtel problemer eller vejrtrækning gennem munden. Behandlingen kan være øget vandindtag, kunstigt spyt eller sukkerfri slik.
  • Tobak (tandsten, misfarvede tænder og øget risiko for parodontitis)
  • Lugt-forårsagende fødevarer. Hvidløg og løg  indeholder lugtfremkaldende forbindelser som ender i blodbanen og overføres til lungerne, hvor de udåndes og giver dårlig ånde.
  • Folk på kur der resulterer i en tom mave, vil nedbryde deres fedt- og proteinreserver for energi, hvilket fører til dårlig ånde.
  • Underliggende medicinske tilstande, såsom lokal luftvejsinfektion (næse, hals, lunger), kronisk bihulebetændelse, kronisk bronkitis, diabetes, gastrointestinal-, lever- eller nyreproblemer.

Hvordan kan jeg undgå dårlig ånde?

  • Lad tandlægen instruere i korrekt brug af tandbørste og andre hjælpemidler, der kan rengøre mellem tænderne.
  • Husk også at få rengjort tungen forsigtigt men en ultrablød børste eller en tungeskraber. (se vores side om disse)
  • Find frem til årsagen, så man kan forsøge at gøre noget ved denne.
  • Midlertidigt skjule dårlige ånde med pastiller, tyggegummi og mundskyl. Det anbefales dog ikke at bruge mundskyl konstant, med mindre der er god grund til det. Pastiller og tyggegummi skal være sukkerfri, så man undgår huller i tænderne. Pastiller med zink er virkningsfulde, da zink fanger svovlforbindelserne, der giver den grimme lugt. Spørg på apoteket om f.eks. SB12.