Osteoporose (knogleskørhed), er en sygdom der svækker knoglerne indefra. Resultatet er ”porøse”, svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker. Forbindelsen mellem osteoporose og parodontitis har været svært at bevise på grund af mange lignende associerede faktorer som rygning, alder, medicin og systemiske sygdomme, dog tyder det på, at osteoporose forværrer paradentose. Parodontitis får knoglen omkring tænderne til langsomt at forsvinde. Har man samtidigt osteoporose, og knoglen allerede er svag, vil knoglen nemmere forsvinde.
Primær osteoporose
Primær osteoporose medfører generelt tab af knoglemasse hos kvinder efter menopausen (overgangsalderen). Den nedsatte østrogen produktion bevirker at knogledannelsen reduceres, og den dynamiske knogle remodellering (opbygning) skydes i en retning af knogleresorption (forsvinden). D.v.s der forsvinder mere knogle end der opbygges. Med tiden forøges risikoen for traumatisk knoglebrud i fx håndled og hofte og sammenfald i rygsøjlen. Der ses nedsat mineraltæthed i skelettet. Kæberne kan være påvirket af den nedsatte tæthed, hvilket kan have betydning for knoglenedbrydningen ved parodontitis.
- Én mekanisme kan være, at knoglen omkring tænderne lettere resorberes (forsvinder) ved inflammatorisk påvirkning end normal knogle, da den ikke er lige så tæt og stærk, som sund knogle.
- En anden faktor er at nedsat østrogen niveau bevirker også en nedsat antiinflammatorisk effekt.
- En genetisk komponent.
- Fysisk inaktivitet, lav kropsvægt, rygning, mangelfuldt indtag af calcium eller mangel på sollys kan være af betydning.
Sekundær osteoporose
Denne type af knogleskørhed opstår som følge af medicinske tilstande som kronisk nyresvigt, reumatoid artritis (leddegigt), kræftformer (multiple myelomer), eller som følge af langvarig medicinering med kortikosteroider. Den nedsatte knogletæthed, betyder ligesom ved primær osteporose, at knoglesvind ved parodontitis kan gå hurtigere.
Parodontitis
En stor europæisk undersøgelse har vist at det gennemsnitlige antal tænder hos kvinder med osteoporose var 3,3 mindre end hos andre kvinder (tallene var justeret for alder og rygning) JCP 2009.
Bisfosfonat
Lægemidler, der anvendes i behandlingen af osteoporose for at hjælpe med at mindske smerter og knoglebrud, kan udvikle osteonekrose (knoglen dør) i kæben. Risikoen synes at være under 1% uanset om det er piller eller IV. Det anbefales, at du modtager en parodontal undersøgelse forud for denne behandling. Evt parodontal kirurgi skal foretages forud for modtagelsen af bisfosfonat.
Antiresorptiv behanding
- Antiresorptiv behandling omfatter bisfosfonater og antistoffer der hæmmer knoglenedbrydningen.
Det skal du vide før du starter på antiresorptiv behandling i forbindelse med knogleskørhed
- Få foretaget en fokussanering hos tandlægen, for at undgå tandudtræk mens behandlingen foregår.
- Få foretaget et tandeftersyn, hvis ikke du allerede kommer regelmæssigt.
- Anvendes tandproteser bør det vurderes om der er behov for tilpasning for at undgå tryksår.
Det skal du vide under og efter antiresorptov behandling
- Der er øget risiko for, at der sker nedbrydning af knogle i kæben, hvis man har ubehandlede infektioner, dårlig tilpasset protese eller hvis man får foretaget et kirugisk indgreb, mens man er i antiresorptiv behandling.
- Det er vigtigt at kontrollere opheling efter en eventuel tandudtrækning
- Patienter der har været i antiresorptiv behandling i over 4 år bør opsøge købekirugisk afdeling ved tandudtræk eller et andet kirurgisk indgreb.