Her er et lille udpluk af de historiske billeder og fortællinger vedr Vimmelskaftet 47 og de omkringliggende bygninger på Strøget. Klik for de forskellige link for a læse mere. Det er spændende hvis man interesserer sig for Københavns historie.
Indenforvoldene.dk/vimmelskaftet klik her
Indenforvoldene.dk/vimmelskaftet 47/badstuestræde 2 (vores bygning) klik her (Kilde: www.indenforvoldene.dk/vimmelskaftet-47-badstuestraede-2)
ca.1840 – public domain. Vimmelskaftet ses i retning mod Skoubogade, Nygade, Nytorv og Gammel Torv. Vimmelskaftet nr.47 og hjørnet til Badstuestræde (til venstre). H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København (Kilde: www.indenforvoldene.dk)
Beboere
Fra husets opførelse i 1801 og frem til 1853 boede handelsmanden og fabrikanten Friedrich Tutein (1757-1853) i hjørnehuset. Han var søn af grossereren og skibsrederen Peter Tutein (1726-1799) og videreførte dennes forretninger og var desuden preussisk generalkonsul indtil 1848, hvor Treårskrigen indledtes. Friedrich Tutein bestred i en årrække formandsposten i Grosserer-Societetet og blev udnævnt til etatsråd. (Kilde: www.indenforvoldene.dk)
Virksomheder
Den legendariske Café Bernina lå i hjørnehusets mezzaninetage. Berninas storhedstid lå i slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet og talte besøgende kulturpersonligheder som August Strindberg, Ove Rode, Knut Hamsun, Sophus Schandorph, L. A. Ring og Holger Drachmann. Cafeen grundlagdes oprindeligt af vinhandler D. B. Schucani, der i 1885 solgte stedet til konditor Poul Tønjachsen, som stamgæsterne hurtigt fik omdøbt til Cognacsen.
I Badstudestræde 7 lå Dagbladet Københavns redaktion, hvis medarbejdere ofte frekventerede Bernina og i en sådan grad, at der om dette fragår et replikskifte: “Jeg har et møde med Ewald på København. – Så hils værten fra mig“. (Kilde: www.indenforvoldene.dk)
Café Bernina (Wikipedia) Læs her
Ole Olsens første biograf i 1905 lå i stueetagen, men det var med grundlæggelsen af Nordisk Films Kompagni, at han virkelig slog sit navn fast (Kilde: www.indenforvoldene.dk).
Den 23. april 1905 åbner Ole Olsen Biografteatret – én af de første biografer i Danmark – på adressen Vimmelskaftet 47 i København. I begyndelsen af 1906 begynder Ole Olsen selv at producere levende billeder under navnet Ole Olsens Filmindustri eller Ole Olsens Filmfabrik. Den første film hedder ”Duer og Maager” – en lille reportage af ca. 2 minutters varighed, men der bliver også helt fra begyndelsen lavet dramatiske film, som indtil 1911 havde en spillelængde på ca. 20 minutter. Tegneren Robert Storm Petersen medvirker i en del af de tidligste ’spillefilm’, som overvejende iscenesættes af den forhenværende sergent Viggo Larsen, der ofte selv er at finde på rollelisterne. 6. november er den officielle dato for grundlæggelsen af Nordisk Films Kompagni, der inden udgangen af året har kontorer i Vimmelskaftet, optagefaciliteter på en kolonihavegrund i Valby, kopierings-fabrik i Frihavnen, filial i Tyskland og fast agent i Sverige. Isbjørnen på globussen bliver selskabets varemærke, der i løbet af de følgende år går sin sejrsgang over hele verden. Der etableres filialer i Wien og London.”Løvejagten” optages og bliver en kæmpesucces med 259 solgte kopier. Filmen kommer til at koste Ole Olsen hans bevilling til Biografteatret, da han trodser et forbud udstedt af justitsminister Alberti om at fortsætte optagelserne efter en anmeldelse om dyremishandling. Derfor får filmen først premiere i Danmark i 1908 (kilde: Nordisk Film).
Gøgler blev Danmarks første filmmatador (Kilde: Berlingske12/4 2006).
Ole Olsen (Gyldendal Den Store Danske) Læs her.
Kristeligt Dagblad flytter på Strøget. Fra Grundtvig til Kristeligt Dagblad. Journalist og arkitektur-skribent Peter Olesen fortæller historien om den bygning, hvor Kristeligt Dagblad nu flytter ind (Kilde: Kristeligt Dagblad 11/3 2011)