Det sunde tandkød
Det sunde tandkød er lyserødt, let nubret og sidder stramt omkring tanden. Det vil ikke begynde at bløde ved tandbørstning eller ved brug af tandstikker / tandtråd. Tandens rod sidder fast nede i knoglen ved hjælp af rodfibre. Uden på knoglen ligger tandkødet, der slutter om tandens krone, som er den del af tanden, man kan se. I dette område bukker tandkødet omkring og danner naturligt en lille tandkødslomme, der normalt er 2-3 mm dyb.
Det er utrolig vigtigt, at tænderne holdes rene, hvis man vil undgå tandkødsbetændelse, gingivitis, og parodontitis. Børst dem to gange dagligt (morgen og aften), gerne med elektrisk tandbørste. Supplere med tandtråd, og hvis behov, f.eks. Soft-Picks, solobørste, eller interdentalbørster. Du skal også have en professionel rensning af dine tænder og tandkød.
Tandkødsbetændelse • Gingivitis
Den kroniske betændelse i tandkødet omkring tænderne kan opstå i alle aldre. Det vil blive rødt, hævet, lidt ømt og kan bløde når man børster tænder eller bruger tandtråd. Ved tandkødsbetændelse (gingivitis) er der endnu ikke sket nogen varig skade. Både knogle og rodfibre er intakte, og behandles tandkødsbetændelsen, vil tandkødet hele op igen. Betændelsen kommer fordi tænderne ikke bliver børstet rene nok, og der samler sig bakteriebelægninger (plak), langs tandkødskanten. Får plakken lov til at blive siddende, forkalker den og bliver hård (tandsten). Tandsten har en ujævn overflade, så mere plak kan at vokse frem. Både plak og tandsten virker irriterende for tandkødet, der bliver betændt. Fjernes plak og tandsten og holdes tænderne rene efterfølgende, vil tandkødsbetændelse hele op ad sig selv i løbet af et par dage. Du kan selv fjerne plak. Tandsten skal fjernes af tandlægen. Der er stor variation i dannelsen af tandsten fra person til person. Nogle danner næsten ikke noget, mens andre danner meget store mænger og skal til tandlægen oftere for at få renset tænder.
Tandsten og gingivitis