Tak for din interesse i at bestille tid hos os.
Du er velkommen til at ringe til telefon 33136660 og tale med en assistent på klinikken, eller klikke videre til siden “Online booking”, hvor du selv har mulighed for at se og reservere ledige tider. Det er dog ikke alle ledige tider i aftalebogen, som kan reserveres online. Akutte tider fra dag til dag er afbudstider vi får og man når sjældent at se dem på online booking.
Ønsker du en bestemt dag, ydertid eller tidslængde som ikke fremgår online, er du velkommen til at ringe til os og høre nærmere.
Drejer det sig om noget, der haster, og der ikke fremgår en ledig tid af aftalebogen, har du mulighed for at ringe til os, og vi gør hvad vi kan for at hjælpe dig. Er det meget akut, og klinikken har lukket, bedes du ringe og lytte til vores telefonsvarer eller kontakte 1813 eller Tandlægevagten (se mere under ‘Akut hjælp muligheder’).
Bliver du forhindret i at kunne møde op, bedes du kontakte klinikken hurtigst muligt, så vi kan få aflyst din tid, afsætte en ny tid til dig og få ringet til vores afbudsliste. Vi minder dig om gældende honorarer vedrørende “for sent afbud” og “udeblivelser” (se mere på honorar siden).
Træffer du os ikke på telefonen, kan du lægge en besked på vores telefonsvarer, hvor du meddeler navn og cpr, samt hvilken tid det drejer sig om. Bliver du lidt forsinket, fx. pga. trafik, må du også meget gerne give os besked, så vi ved, du er på vej og kan forsøge at tilpasse aftalebogen.
Bemærk at hvis du bestiller en tid til en bestemt ønsket behandling accepterer du samtidigt klinikkens honorarer for denne, samtykker til behandlingen du har bestilt tid til og samtykker til email/sms tidspåmindelse og evt email info.
Hvis du kun ønsker en konsultation uden behandling så du kan få et mundtligt/skriftligt overslag og tid til overvejelse hjemme, bør du vælge en 15-30 min tidsbestilling. Se et udvalg af cirka honorarer på hjemmesiden. Vi giver selvfølgelig ikke kliniske konsultationer eller -tilbud over telefon eller email men skal aftale et besøg på klinikken. Vi skal se forholdene og journalføre vores fund og samtale.
Vi glæder os til at se dig.
Vigtigt/husk: Vi vil gerne her minde dig om at huske på at opdatere os om evt ny adresse, telefon/mobil, email, sygdomstilstande, medicin, el.lign.