Kind • Læbe • Tunge

Kindbidning

Kindbidning (samt læbe- og tungebidning) er en udbredt dårlig vane, hvor man tygger i kind læbe, eller tunge. Mange gør det ubevidst. Kindbidning ses som små flossede hvidlige områder, måske som rødme eller sår, enten i kinden, læben eller på siderne af tungen. evt. sår skal mærkes, men ellers er det uden symptomer. Årsagen er ofte stress. Tilstanden er ufarligt. Måske kan en bideskinne afhjælpe.

Flossede udseende på læbens inderside efter bidning. Kilde: Tandlægeforeningen

 

 

 

 

 

After

After (blister eller blegner) er en udbredt lidelse på slimhinden. 15-20% af befolkningen er generet af dem. Oftest er det børn og unge, men generelt kan alle aldre og begge køn få dem.  After ses som små cirkulære sår omgivet af en rød ring og er 3-5 mm i diameter. Ofte er after smertefulde, når man spiser. Det tager fra et par dage op til nogle uger før sårene er helet igen. De kan vende tilbage med forskellige intervaller, helt fra et par uger op til et par måneder. Årsagen er ukendt. Noget tyder på at vitamin- og mineralmangel, bestemte fødevarer, allergier for fødevare, tandbørstning , menstruation, svækket immunforsvar eller stress kan være årsagen. Der er en arvelig tendens i familier. Der er ingen effektiv behandling mod after, kun begrænsning af symptomerne, så derfor er forebyggelse den bedste løsning. Undgå at bruge en tandpasta, der indeholder natriumlaurylsulfat, der er et skummemiddel (læse pakken).
For nogle kan det hjælpe at skylle med lidt klorhexidin 0,12% , skylle med benzydamin eller placere lokalbedøvende gel. Oplever du kraftige smerter, kan det blive nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon. Dette foregår under vejledning og opsyn af af din tandlæge eller læge. 

After kan være yderst smertefulde. Kilde: Tandlægeforeningen

 

 

 

 

 

Aktinisk elastose / aktinisk keratose

Hos ældre, friluftsmennesker og folk der tilbringer meget tid i solen, kan der ske forandringer på læberne. Aktinisk elastose ses på overgangen mellem hud (i ansigtet) og det læberøde af læberne, vil aktinisk elastose vise sig som grålige forandringer, der gør overgangen utydeligt. Der er ikke altid symptomer, men læberne kan føles tørre og let sprække. Aktinisk keratose ses som skorpe- eller skeldannelse på læber hvor aktinisk elasose allerede har gjort sit indtog og har ikke noget med et forkølelsessår at gøre. Sygdommen opstår pga. langvarig eksponering af solens UV-stråler. Der er øget risiko for læbekræft. Det er vigtigt at forebygge. Dette gøres ved at bruge en læbepomade med solfaktor i. Observerer du ændringer på dine læber, specielt hvis det er sårdannelse, der ikke er helet efter 10-14 dage, eller kommer igen samme sted, skal du kontakte din tandlæge/læge.

Aktinisk elastose med en skorpe fra aktisnisk keratose ca. midt på (Kilde: Tandlægeforeningen)
Geografisk tunge

Geografisk tunge er en ufarlig tilstand, der kan give lidt irritation. Det ses hos 5-10% af befolkningen. På tungens overflade vil det vise sig som glatte plamager eller små øer omgivet af let fortykkede hvid-gullige kanter der ligner et landkort (deraf navnet geografisk). Tungens udseende kan ændre sig ofte, endda i løbet af dagen, og forsvinde helt, blot for at opstå igen. Geografisk tunge kan være symptomfrit eller give lidt svie eller irritation ved indtagelse af bestemte fødevarer, fx. noget stærkt eller syrligt. Årsagen er ukendt, men noget tyder på, at allergi samt psoriasis kan spille ind. Det er ufarligt og kræver ingen behandling. Undgå de fødevarer, der giver dig irritation. Brug en tandpasta uden skummemidlet natriumlaurylsulfat.

Kilde: Tandlægeforeningen

 

 

 

 

 

Leukoplaki

Leukoplaki ses som en hvid plet på slimhinden, og ligner ikke nogen anden sygdom i mundhulen. 2-3% af befolkingen har det. De kan opstå overalt i munden, og kan ikke skrabes af slimhinden. Der er ingen  symptomer. Den eneste kendte årsag er rygning, men i mange tilfælde kan årsagen ikke identificeres. Rygestop en vigtigt. Det er vigtigt du får det tjekket af din tandlæge regelmæssigt, da leukoplakier kan udvikle celleforandringer, og i nogle tilfælde medføre kræft i mundhulen. Det er derfor vigtigt at det opdages tidligt. Tandlægen vil sende dig videre til en specialist, der vurderer om regelmæssige undersøgelser er tilstrækkeligt, eller om det skal opereres. Det er vigtigt du ikke udebliver for dine regelmæssige besøg hvert år hos tandlægen.

Kilde: Tandlægeforeningen

 

 

 

 

Oral lichen planus

Oral lichen planus forekommer oftest hos middelalderen og ældre mennesker, mens ses også hos børn og unge. Ca. 2% af befolkning har det. Sygdommen ses som hvide aftegninger, der ligner et mønster eller net. Det kan også ses som hvide prikker eller pletter, røde områder og sår. Flere af disse symptomer kan ofte findes samtidig i munden, oftest i kinden, men kan forekomme i hele munden. Forandringerne kan “flytte rundt” i munden, ændre udseende og er kroniske. Der kan opstå forbigående hudforandringer på håndled og ankler i form af kløende udslet, der forsvinder normalt inden for et par år. Nogle kan udvikle celleforandringer i mundslimhinden, så det er vigtigt at få det tjekket regelmæssigt hos din tandlæge. De fleste oplever ingen symptomer, men nogle kan opleve sviende og brændende fornemmelse, og stærk mad kan virke irriterende. Der kan opstå svampeinfektion og denne kan også bidrage til symptomerne. Årsagen er ikke kendt, men nogle kan få symptomer pga. lægemidler. Andre kan få symptomer der minder om Lichen Planus der hvor slimhinden har kontakt til tandfyldninger, kroner, broer, proteser eller implantater. Da årsagen ikke er kendt, kan sygdommen heller ikke behandles. Generne kan mindskes ved god mundhygiejne, tandpasta uden skummemidlet natriumlaurylsulfat, eller skylle to gange dagligt med klorhexidin 0,12% (husk maks. i ca. to uger).

Kilde: Tandlægeforeningen