Mundpiercing • Tandsmykke • Grillz

Mundpiercing

Tunge-, kind- og læbepiercinger ses i form af kugler, ringe og lignende.

Risici ved en piercing er:

  •  Inflammation og/eller bakterie/svampeinfektion omkring piercingen.
  • Celleforandringer ses. Metaldelen kan være årsag til ionfrigørelse, toksisk effekt og metalsensitivisering (Oral Dis 2010)
  •  Tænder og fyldninger kan knække på grund af slag fra smykket.
  •  Tandkødet kan trække sig tilbage, tandrødderne kan blive blottet med risiko for isninger, huller og smerte. Læs: følsomme tænder.
Tungepiercing
Skade på fortænder

 

 

 

 

Tandsmykke

Smykket sættes fast ved at der ætses og limes i tandoverfladen. Når tandsmykket fjernes igen kan der være en gullig plet på tanden, caries eller tandkødsbetændelse.

Kilde: Tandlægeforeningen

Grillz

Tidligere populære guld-belagte fortænder med stjernemønster eller sten (Simply Red, Madonna og andre musikere) er erstattet af hiphoppens Grillz. Disse aftagelige mundstykker på fortænder er lavet af messing, guld, platin eller sølv og undertiden besat med sten. De passer ikke særlig godt på tænderne, tillader mad og bakterier at komme under, forårsager huller, irritation i tandkødet og eventuelt knogletab (parodontitis). Desuden risiko for allergiske reaktioner over for billig metal og smykke rengøringsmidler. God mundhygiejne og regelmæssig tandeftersyn er meget vigtigt.