Svamp • Virus

Svamp
Røde område er svampeinfektion. Kilde: Tandlægeforeningen

Svampesygdomme kan vise sig på tandkød og blødt væv. Det kan ses hos børn og under proteser. Svamp er naturlig del af vores mundflora, men bliver vækstbetingelserne forbedret kan den vokse ukontrolleret. Det smitter ikke ved fysisk kontakt.

Svamp i mundhulen kan se meget forskellig ud. Det kan vise sig som hvidlige afskrabelige belægninger eller røde forandringer. De hvide giver ingen symptomer, men de røde kan give irritation og svie ved indtagelse af især stærke fødevarer. Ubehandlet kan det blive kronisk og udvikle sig til hvidlige områder, der ikke kan skrabes af og er uden symptomer.

Den hyppigste grund til en svampe infektion er efter brug af antibiotika. Antibiotika slår bakterierne i munden ned, men ikke svamp, og svampen får derved mulighed for at brede sig. Årsager kan også være: Nedsat immunforsvar, vitaminmangel, blodmangel, eller almen sygdom som fx. sukkersyge, rygning, nedsat spytmængde, anden mundslimhindesygdom, fx oral lichen planus, brug af proteser, dårlig mund- og/eller protesehygiejne, stort indtag af søde sager og sodavand samt lokalpåvirkning af medicin.

Svamp i mundhulen kan mindskes ved:

  • God mundhygiejne
  • Undgå rygning
  • Ved spytmangel så stimulere produktionen (tyggegummi, tabletter)
  • Spis færre sukkerholdige sager
  • Skyl mund med vand efter brug af inhalations binyrebark spray

Behandling sker med et svampemiddel i form af tabletter (oftest 2-4 uger), mundhule-gel eller mikstur (oftest 4-6 uger). Husk altid at oplyse om dit medicinforbrug. Svampemidlerne kan hæmme virkningen af medicin.

Virus

Har du et tilbagevendende forkølelsessår, skyldes det herpes virus. Såret kan opstå på læberne og/eller i munden. Lidelsen almindeligt. Ca. 80% er bærere af herpes virus.

Første gang du bliver smittet med herpes virus, vil der nok ikke symptomer. Små børn vil dog ofte få symptomer. Disse viser sig som blærer og sår på læberne / i munden, utilpashed, feber, spisebesvær.

Ved reaktivering af virussen, vil symptomerne vise sig som prikken i læben efterfuldt af små blærer, der brister og danner en sårskorpe der heler op. Det kan gøre lidt ondt og varer 10-14 dage. Ved behandling kan denne tid forkortes.

Kilde: Tandlægeforeningen

Andre områder, her i blandt kønsorganerne, kan også blive ramt af denne virus. Er man først blevet smittet, vil man bære virussen resten af livet, og vil ligge i hvile indtil den bliver reaktiveret. Den kan også forblive i hvile for altid, og man vil derfor ikke opdage man er blevet smittet.
Reaktivering kan ske ved nedsat immunforsvar, sol, hormonelle forandringer eller traume.

Herpes smitter ved kontakt, og du kan overføre smitten til andre og til andre steder på din egen krop. Det er meget vigtigt du ikke rører dit forkølelsessår direkte. Ved udbrud kan du dække såret med antiviral creme, tage antivirale tabletter, eller dække såret med et specielt plaster til netop forkølelsessår. Så snart du mærker de første tegn på udbrud, skal behandlingen påbegyndes.

Husk at informere din tandlæge hvis du har herpes, så både de og andre patienter ikke risikerer at blive smittet ved et uheld.