Hvem er Marianne Hoffmeyer?
Marianne er uddannet tandlæge i Danmark, og specialuddannet i parodontologi og implantatkirurgi i USA.
Hun har haft privilegiet af at være opvokset internationalt, som har givet hende forståelse og et åbent sind for forskellige kulturer, tankegange og livsstile.
Efter at have færdiggjort sin kandidat i Odontologi ved Tandlægehøjskolen i København som 23-årig, fungerede hun som tandlæge, med interesse for parodontale-, implantat-, kirurgiske- og kosmetiske behandlinger med/uden narkose udført af en anæstesilæge, i årene 1988-1997.
Hendes forståelse for præventiv tandbehandling samt hendes medfølelse for uprivilegerede børn, førte hende til Sri Lanka, hvor hun i en kort periode udførte velgørenhedsarbejde. (Artikel udgivet i Tandlægebladet, 1988).
Med følelsen af at hun manglede viden om generel drift af en tandlægevirksomhed, tog hun i en årrække aftenklasser ved Niels Brock og færdiggjorde diplomgraden som merkonom i regnskabsvæsen i 1994.
I 1997 ledte hendes passion for parodontologi og implantater hende til University of Texas, USA. Mariannes 3 år lange fuldtids specialestudie ved universitetet, hendes mange forskningsprojekter, hendes afsluttende speciale/thesis, og hendes specialiserede kliniske behandlinger af patienterne førte til at hun i 2000 fik både sin Master of Science grad og sin Specialist grad i Parodontologi (inkl implantatkirurgi) i USA . Denne speciale uddannelse er ikke tilbudt i Danmark. Klik her
Samme år fik hun sin amerikanske licens med tilladelse til at udføre tandlægevirke som parodontolog i privat praksis i Texas, USA. Dette var baseret på at hun gik på skolebænken igen og tog alle de almindelige skriftlige og praktiske tandlægeeksaminer sammen med de amerikanske tandlægestuderende på samme universitet.
Udover sin amerikanske specialistuddannelse i parodontologi, opfyldte hun kravene og eksamenerne, så hun i 2005 kunne blive “Diplomate, Board Certified in Periodontology and Implant Surgery by The American Board of Periodontology”.
Denne speciale fra USA er også blevet anerkendt i Europa hvor hun modtog sin certificering som specialist i parodontologi ved European Federation of Periodontology.
Siden 1997 har hun været en aktiv deltager, sammen med kollegaer fra Tyskland og USA, i ni forskningsprojekter og flere “case studies”, alle indenfor parodontologi og implanter. Disse studier er blevet præsenteret som “table clinics”, mundtlige fremlæggelser ved nationale og internationale konferencer, som en thesis bog, abstract, og artikler i internationale implantat- og forskningsjournaler. Marianne har vundet to førstepræmier for hendes table clinic presentations i USA. Klik her
Efter uddannelsen har Marianne praktiseret i privat praksis både i USA og Danmark.
Siden 2007 har hun fået mulighed for at bidrage som klinisk lærer på deltid i på afdelingen for Parodontologi ved Københavns Tandlægeskole. En mulighed og et miljø, hun glæder sig meget over.
Som en kendt kliniker er Marianne dedikeret til at holde hendes træning ved lige og give dig de nyeste og bedste teknologier til rådighed. Hun foretrækker at basere sin behandling på videnskabeligt dokumenterede procedurer og bruger hvert år meget tid på videreuddannelse gennem internationale tidsskrifter, kurser, og konferencer.
Hun er certificeret i basal og avanceret hjertelungeredning.
Desuden tidligere certificeret i i.v sedering i USA og har 11 års erfaring i Danmark og USA med at arbejde med anæstesiologer, der har udført fuld narkose af hendes patienter, hvilket hun dog ikke praktiserer længere.
Hun har siden 2002 været certificeret i både USA og Danmark, i behandling med Invisalign ortodonti og siden i 2011 i Inman Aligner.
I perioden 2007-2008 tog hun adskillige kurser og prøver i forbindelse med basisdelen af et europæisk certificeret uddannelsesprogram på universitet i Wien i dentale lasere.
Siden 2010 har hun været klinikejer i centrum af København.
Marts 2015 : 50 års fødselsdag blev fejret.
Juni 2018 : 30 års jubilæum som tandlæge.
Hun er medlem af en række amerikanske, europæiske og skandinaviske foreninger i generelle og speciale fag som parodontologi og tandimplantater. Klik her
Samlet rummer hun et livslangt engagement professionelt og er indenfor parodontologi en af de mest uddannede og erfarne i Danmark. Som en venlig, erfaren og dygtig tandlæge tilbyder hun en ægte interesse for hendes patienters trivsel og gør sit bedste for at gøre at alle hun behandler føler sig velkommen, respekteret og vigtig. Du skal derfor ikke blive overrasket hvis hun kan huske dig og dine tandbehandlinger, næste gang du kommer.