En rodspidsbetændelse er en infektion ved spidsen af roden i kæben.
Dette sker som følge af at tandens nerve er blevet inficeret eller beskadiget. Årsag er normalt et dybt hul, en stor fyldning, et slag eller ulykke. Tanden kræver en rodbehandling, rodspidskirurgi eller en ekstraktion og muligvis antibiotika. En tand med rodspidsbetændelse er normalt følsom ved tryk eller smertefuld og kan ses på et røntgenbillede.
Rodspidskirurgi
Under en almindelig rodbehandling igennem tandens krone fjernes det inficerede nervevæv fra tandens rodkanaler. Sommetider kan infektionen forblive i små sidegrene i kanalerne eller i vævet og give en ny infektion efter at rodfyldningen er færdiglavet. Næste trin er ofte rodspidskirurgi hvor infektionen skrabes væk og der laves en fyldning i rodens spids. Denne operation er vanskelig på de bagerste kindtænder p.g.a. dårlig adgang og kompleksitet af flerrodede tænder. Kan det ikke lade sig gøre fjernes tanden og erstattes måske senere af et implantat.
Det mørke område er hullet ind til betændelsen ved rodspidsen og det hvide er rodfyldning og rodspidsfyldning.