Caries

 

Hvad er caries?

Caries (huller i tænderne) skyldes bakterier. Munden er fuld af bakterier, og mens langt de fleste er godartet, er der nogle slemme i blandt. Når vi indtager sukker omdanner bakteriebelægning denne sukker syre, som så ætser vores tænder, og som forsager huller i sidste ende. Du kan som udgangspunkt ikke mærke et lille hul, og selv større huller kan tit ikke give gene. tanden kan blive lidt følsom ved større huller, da tanden nu er mere udsat. Det er vigtigt at få lavet hullet, så man kan beholde mest muligt af sin tand. Gør man ikke noget ved et voksende hul, vil du i sidste ende få tandpine, der kan gå infektion i tanden, og det kan ende med, den skal trækkes ud.

Små huller kan man tit undgå at bore i. Kalket i dit spyt kan selv forsegle hullet, eller tandlægen kan putte lidt lak henover, for at dække det. For at et lille hul kan gå i sig selv, betyder du skal have en godt mundhygiejne, og begrænse dit indtag af søde sager.

Større huller skal der gøres noget ved. Før man kan fylde hullet ud, fjernes det døde væv først. Dette gøres ved at bore hullet ud. Ønsker du bedøvelse, efterkomme vi dette ønske. Til visse udboringer gives det som standart grundet hullets størrelse/ dybde.
Lidt af tanden går tabt pga. udboringen, så jo større hullet er, des mere tand ender du med at miste. Når hullet er klargjort fyldes det op. Her bruges næsten altid plast.

Caries i forskellige stadier:

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen


Fyldninger – plast og  sølv

I gamle dage brugte man sølvamalgam til at fylde huller. Denne praksis er man dog gået væk fra af åbenlyse grunde. Sølvfyldninger indeholder kviksølv, som er giftigt og miljøskadeligt. Når det er bundet i en fyldning, er der dog ikke risiko for at fare for patienten, så frygt ej. Det er besværligt at arbejde med, og hele håndteringen af det er besværligt, men til gengæld holder de længe.
Der er ved at komme nye regler på området, så i fremtiden vil der ikke blive lavet sølvfyldinger.

Modsat det gamle sølvamalgam er plest nemt at arbejde med, man skal bore mindre af tanden væk, for at gøre plads til fyldningen, og det giver et flottere kosmetisk resultat. Det er ikke nemt for et utrænet øje at se forskel på rigtig tand og plast.

Mere information om fyldninger findes under Tandfarvede fyldninger

Sølvfyldninger (Kilde: Tandlægeforeningen)

Sølvfyldninger erstattet med komposit plast (Kilde: Tandlægeforeningen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Præventiv tandpleje

Det er vigtigt at få gjort noget ved sine huller, men endnu vigtigere er at sørge for, man i første omgang slet ikke får dem. Det gælder derfor om at passe godt på sine tænder. Børst tænder to gange dagligt med fluortandpasta (tandpasta uden fluor frarådes kraftigt men mindre din tandlæge eller egen læge har frarådet imod det), og brug gerne tandtråd eller lignende til at rense mellem tænderne.
Sukker og syreholdige mad- og drikkevare bør også begrænses, da sukker som tidligere nævnt er brændstof til bakterierne,der forsager hullerne.

Et halv- eller helårligt tjek og tandrensning hos din tandlæge søger for optimal tandpleje, og I kan sammen undgå at nye huller opstår.

Graviditet:

Der er ikke evidens for en cariesforebyggende effekt af, at kvinder indtager fluoridtilskud under graviditeten.

 

NYHEDER 22 december 2018:

Risikoen for caries øges, når vandets hårdhed sænkes. Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) vil frem mod 2024 opsætte blødgøringsanlæg på alle vandværker i hovedstadsområdet for at sænke vandets hårdhed. Det sker ud fra miljø- og energihensyn, da blødere vand giver mindre kalk. Og det får nu Tandlægeforeningen til at advare befolkningen i Storkøbenhavn om risikoen for mere caries. Det er fint, at vandet bliver blødere, så vi ikke får så meget kalk i vaskemaskinen og elkedlen. Men borgerne i Storkøbenhavn skal nu være ekstra omhyggelige med mundhygiejnen og sørge for at bruge tandpasta med fluorid, siger Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.  I det nyeste nummer af Tandlægebladet skriver Kim Ekstrand, lektor på Tandlægeskolen i København, og Professor Emeritus Erik Arvin fra DTU, at man bør igangsætte cariesforebyggende tiltag i forbindelse med blødgøring af drikkevandet. Den første anbefaling er, at autoriteterne i kommunen gør deres borgere bevidste omkring ændringen og åbent lægger frem, at blødgøring af drikkevandet kan medføre øget forekomst af caries. Yderligere bør autoriteterne være ærlige om, at foranstaltningerne medfører øgede udgifter for kommunen i form af ekstra ressourcer til den kommunale tandpleje, herunder omsorgstandplejen, og for den enkelte borger, skriver Kim Ekstrand og Erik Arvin i Tandlægebladet. /Senest opdateret 22. december 2018  Tandlægeforeningen