Kindbidning

 

Kindbidning (samt læbe- og tungebidning) er en udbredt dårlig vane, hvor man tygger i kind læbe, eller tunge, som mange ofte gør ubevidst.

Symptomer

Kindbidning vil kunne ses som små flossede hvidlige områder, enten i kinden, læben, eller på siderne af tungen. Rødme eller små sår pga. bid kan ofte også ses. Der vil kunne opstå svage smerter i forbindelse med sårene, men ellers er der ingen symptomer.

Årsagen til kindbidning

Befinder man sig i en presset situation eller oplever du en del stress, kan man have tendens til kindbidning.

Forebyggelse og behandling

Kindbidning er ufarligt, men det er en god idé at forsøge at stoppe den dårlige vane. Læg mærke til, hvornår du bider dig selv, og prøv at være bevidst om det i de situationer.
Alternativt kan en bideskinne afhjælpe problemet.

Her ses det hvide flossede udseende på læbens inderside efter læbebidning.

Kilde: Tandlægeforeningen


After

After, også kendt som blister eller blegner er udbredt lidelse på slimhinden i munden. I større eller mindre omfang er 15-20% af befolkning generet af dem. Oftest er det børn og unge, der får after, men generelt kan alle aldre og begge køn få dem.

Symptomerne på after

After ses som små cirkulære sår i munden. Såret vil være omgivet af en rød ring, og de er typisk 3-5 mm i diameter. I nogle tilfælde er after smertefulde, især når man spiser. Det tager alt fra et par dage op til nogle uger før sårene er helet igen, men de kan vende tilbage med forskellige intervaller, helt fra et par uger op til et par måneder.

Hvorfor får man after?

Man ved endnu ikke helt hvorfor after opstår, men noget tyder på vitamin- og mineralmangel kan spille ind. Nogle kan få after af nogle bestemte fødevare, eller allergier for fødevare. Andre kan få det af tandbørstning , mens årsager som menstruation, svækket immunforsvar eller stress også kan være årsagen. Selvom man ikke er sikker på, hvad den specifikke årsag til after er, observeres der en arvelig tendens i familier.

Forebyggelse og behandling

Der er ingen effektiv behandling mod after, kun begrænsning af symptomerne, så derfor er forebyggelse den bedste løsning.
Det første du kan gøre er at se på din tandpasta. Du bør undgå at bruge en tandpasta, der indeholder natriumlaurylsulfat, der er et skummemiddel. Du kan læse på pakken, om din tandpastaen indeholder dette.
For nogle kan det hjælpe at skylle med lidt klorhexidin 0,12%.
Mundskyllevæske med benzydamin eller lokalbedøvende gel kan mindske smerterne ved afteudbrud.

Oplever du kraftige smerter, kan det blive nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon. Dette skal foregå under vejledning og opsyn af af din tandlæge eller egen læge. 

Kilde: Tandlægeforeningen


Aktinisk elastose

Hos ældre, friluftsmennesker og folk der tilbringer meget tid i solen, kan der ske forandringer på læberne. Både aktinisk elastose og aktinisk keratose er almindeligt forekommende blandt disse mennesker.

Symptomer

Aktinisk elastose: På overgangen mellem hud (i ansigtet) og det læberøde af læberne, vil aktinisk elastose vise sig som grålige forandringer. Dette gør at overgangen mellem de to områder bliver utydeligt. Der er dog ikke altid symptomer, men læberne kan føles tørre og let sprække .

Aktinisk keratose: Dette kan ses som skorpe- eller skeldannelse på læber hvor aktinisk elasose allerede har gjort sit indtog. Du skal dog ikke frygte, at denne skorpe har noget med et forkølelsessår at gøre.

Hvorfor opstår aktinisk elastose og aktinisk keratose?

Sygdommen opstår pga. langvarig eksponering af solens UV-stråler, og derfor er ældre personer, der opholder sig meget udendørs, oftest dem, der vil opleve sygdommen.

Forebyggelse og behandling

Da aktinisk elastose og keratose øger risikoen for læbekræft, er det vigtigt at forbygge. Dette gøres ved at bruge en læbepomade med solfaktor i. Observerer du ændringer på dine læber, specielt hvis det er sårdannelse, der ikke er helet af sig selv efter 10-14 dage, eller kommer igen samme sted, skal du kontakte din tandlæge.

På billedet ses aktinisk elastose med en skorpe fra aktisnisk keratose ca. midt på (Kilde: Tandlægeforeningen)


Geografisk tunge

Geografisk tunge er en ufarlig tilstand, der dog kan give lidt irritation. Dette fænomen ses hos 5-10% af befolkningen.

Hvad er symptomerne?

På tungens overflade vil det vise sig som glatte plamager eller små øer omgivet af let fortykkede hvid-gullige kanter. Grundet dette udseende, bliver det også kaldt for et landkort (deraf navnet geografisk). Tungens udseende kan ændre sig ofte, endda i løbet af dagen, og forsvinde helt, blot for at opstå igen. Geografisk tunge kan være symptomfrit, man kan give lidt svie eller irritation ved indtagelse af bestemte fødevare, fx. noget stærkt eller syrligt.

Årsagen til geografisk tunge

Årsagen er endnu ukendt, men noget tyder på, at allergi samt psoriasis kan spille ind.

Forebyggelse og behandling

Da det er ufarligt kræver det ingen behandling. Oplever du symptomer når du spiser, kan du prøve at undgå de fødevare, der giver dig irritation. Oplever du det ved tandbørstning, kan det for nogle hjælpe at bruge en tandpasta uden skummemidlet natriumlaurylsulfat.

Kilde: Tandlægeforeningen


Leukoplaki

Leukoplaki ses som en hvid plet på slimhinden i munden, og ligner ikke nogen anden sygdom i mundhulen. 2-3% af befolking har leukoplaki.

Symptomer

De overvejende hvide pletter kan opstå overalt i munden, og kan ikke skrabes af slimhinden. Ud over det visuelle, er der ingen  symptomer.

Hvad er årsagen til leukoplaki?

Den eneste kendte årsag er rygning, men i mange tilfælde kan årsagen ikke identificeres.

Forebyggelse og behandling

Da rygning er den eneste kendte årsag, er afholdelse fra rygning den eneste måde at forebygge leukoplaki på. Har du allerede leukoplaki, er rygestop en vigtig del af behandlingen.

Det er vigtigt du får det tjekket af din tandlæge regelmæssigt, da leukoplakier kan udvikle celleforandringer, og i nogle tilfælde medføre kræft i mundhulen. Det er derfor vigtigt at det opdages tidligt.
Tandlægen kan enten tage en vævsprøve, eller sende dig videre til en specialist, og det vurderes om regelmæssige undersøgelser er tilstrækkeligt, eller om leukoplakien skal opereres væk.

Det er vigtigt du ikke udebliver for dine regelmæssige tjek.

Kilde: Tandlægeforeningen


Oral lichen planus

Oral lichen planus er forholdsvist sjældent, og forekommer oftest hos middelalderen og ældre mennesker, mens ses også hos børn og unge. Ca. 2% af befolkning har sygdommen.

Symptomer

Typisk ses sygdommen som hvide aftegninger, der mest af alt ligner et mønster eller net. Det kan også ses som hvide prikker eller pletter, røde områder, og sår. Flere af disse symptomer kan ofte findes samtidig i munden, og ses i begge sider af kinden, men kan forekomme i hele munden.

Forandringerne kan “flytte rundt” i munden og ændre udseende. Forandringerne i mundhulen er kroniske, men i forbindelse med sygdommen kan der opstå forbigående hudforandringer på håndled og ankler. Dette kan være i form af kløende udslet, og forsvinder normal inden for et par år.Nogle kan udvikle celleforandringer i mundslimhinden, så det er vigtigt at få det tjekket regelmæssigt hos din tandlæge.

De fleste oplever ingen symptomer ud over det visuelle, men nogle kan opleve sviende og brændende fornemmelse i mundslimhinden, og stærk mad kan virke irriterende. Der kan opstå svampeinfektion i forbindelse med oral lichen planus, og denne kan også bidrage til symptomerne.

Hvad er årsagen?

Årsagen er ikke kendt, men nogen kan få symptomer pga. lægemidler. Andre kan få symptomer der minder og Lichen Planus der hvor slimhinden har kontakt til tandfyldninger, kroner, broer, proteser, eller implantater.

Forebyggelse og behandling

Da årsagen ikke er kendt, kan sygdommen heller ikke behandles. Det er dog muligt at gøre lidt, for at mindske generne.

Sørg for at have en god mundhygiejne. Nogle kan have gavn af at bruge en tandpasta uden skummemidlet natriumlaurylsulfat, eller at skylle to gange dagligt med klorhexidin 0,12% (husk maks. i to uger).

Kilde: Tandlægeforeningen