Arvelighed • Genetik • Stress • Stamcelle forskning

Arvelighed • Genetik og parodontitis

Forskning har vist, at gener spiller en rolle i debuten og sværhedsgraden af parodontitis. Præcis hvilke gener og hvor stor en rolle, disse spiller, er dog ikke kortlagt endnu.

Afstamning og etnicitet har en betydning for hvor prædisponeret man er, og der ses derfor fx. at 30% af mennesker af europæisk afstamning er i højere risiko for parodontitis og at denne risiko er 5 gange højere.

Unge af nordvestafrikansk oprindelse (Marokko) har vist en stærk sammenhæng mellem JP2 klon af Aggregatibacter (= Actinobacillus actinomycetemcomitans) og aggressiv parodontitis.

Stress har indflydelse på parodontitis, tør mund, caries, tænderskæren, tandpres, revner i tænder, knækkede tænder, m.m.

Stress er kroppens fysiske, emotionelle og mentale respons til en forandring der opfattes som “fare” og kræver en tilpasning. Hormoner fremkalder “flight or fight response” (flygt eller forsvare) med øget hjerte, åndedræt og energi respons.
Langvarig stress kan vise sig som hovedpine, hypertention, trykken i brystet, smerter i maven, åndedrætsbesvær, angst, depression, blodprop i hjertet, hjerneblødning, nedsat immune system, flere bakterie og virus infektioner, kræft, autoimmune sygdomme (rheumatoid arthritis, multiple sclerosis), hud udslæt, mavesår, irritabel tarm system IBS , søvnproblemer, Parkinson, m.m. 
Stress har også en indvirkning på parodontitis. Det ses at disse patienter ofte får forværret deres tilstand. Dette aftager dog igen i takt med mindre stresset. Dette skyldes at stress svækker immunsystemet, der skal holde parodontitis sygdommen nede.

Stamcelle forskning og dannelse af nye tænder

Der er forsøg på at danne tænder ved stamcelle forskning, men det er ikke i nærheden af et stadie, som er realistisk behandling hos mennesker endnu.