Parodontitis • Knoglefæstetab • Årsag, Typer, Stadier, Symptomer

Hvad er parodontitis

Parodontitis er en af de mest almindelige infektioner i USA og Europa. Over 75% af de amerikanske voksne over 35 år har en eller anden form for denne sygdom. Parodontitis er en kronisk sygdom, som hjertesygdomme og diabetes. Der er aktive og inaktive stadier af sygdommen. Faktorer, så som manglende oral hygiejne, tobak, sygdom, genetik og stress, påvirker denne sygdom. Hvis ubehandlet, og disse sygdomme er i første omgang smertefri, bliver knoglen omkring ​​tænderne ødelagt. Ved senere stadier bliver tænderne løse eller begynder at gøre ondt. Derudover kan tandkødssygdom forårsage dårlig ånde og ændre udseendet af dit smil. Målet med parodontitis behandling er at redde eksisterende tænder, erstatte manglende tænder f.eks. med implantater, og bidrage til kosmetisk og funktionel tandpleje.

Hvis du er blevet henvist til os af din egen tandlæge, er det meget sandsynligt, at din parodontale infektion har udviklet sig ud over det milde stadium, eller du har brug for tandimplantater. Vores mål er at arbejde tæt sammen med din tandlæge for at hjælpe dig med at bevare dine naturlige tænder og tandimplantater i så lang tid som muligt. 

Hvordan er sygdommen

Parodontal betyder “omkring tanden”. Parodontitis er primært en bakteriel infektion, der ødelægger fibre og knogle, som fastholder tænderne i kæben. Den starter ofte fra 30-40 års alderen, men kan ses i enhver alder. Kommer den før, er det en særlig aggressiv form, som kræver behandling hurtigt.

Normalt tandkød og knogle
Gingivitis – Irriteret tandkød

 

 

 

 

Let parodontitis – Lidt tab af knogle. Ingen tab af tandkød.
Svær parodontitis – Stort tab af tandkød og knogle (Kilde: ADA)

 

 

 

 

 

Hovedårsagen er plak, der dannes dagligt (en klæbrig film på tænderne). Plak indeholder bakterier, biprodukter fra bakterier og spyt. Bakterier bruger sukker (kulhydrater) til at vokse og producerer syre, der angriber emaljen og laver huller. Plak kan reduceres ved daglig børstning og tandtråd. Hvis plak ikke fjernes, kombineres mineraler i spyttet sig med plak på tandoverfladen og hærder til grove mineralforekomster, tandsten. Tandsten vil udvikle sig på mindre end to dage både over og under tandkødslommen, og bakterierne sætter sig på dette. Tandbørste og tandtråd kan ikke fjerne tandsten. Tandsten kan kun fjernes med specielle instrumenter på tandklinikken. Hvis det ikke fjernes, kan der udvikle sige parodontitis.

Bakterier producerer giftstoffer (endotoxiner) i tandkødpochen, der irriterer tandkødet, forårsager infektion, starter den inflammatoriske proces og immunsystemet ønske om at “forsvare sig og rydde op”. Leukocyter fjerner bakterierne og i processen dannes MMP og enzymer. Dannes der mere end nødvendigt vil de desuden ødelægge fibre og knogle omkring tanden. Kroppens immunsystem overreagerer somme tider, hvilket fører til yderligere og måske hurtigere forløbende knogleskade. Tandkødet trækker sig tilbage fra tanden (skaber en lomme) og tillader flere bakterier at komme ind. Hvis lommen forbliver ubehandlet, bliver den dybere, og knoglen bliver ødelagt, tænderne løsnes og skal i sidste ende fjernes. Ofte har denne ødelæggende proces milde eller ingen symptomer. Desuden kan disse bakterier og inflammationsprocessen ses flere steder i kroppen. Forskning har forbundet sygdommen parodontitis til f.eks. for tidlig fødte babyer med lav fødselsvægt, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og gigt. Personer med parodontitis har op et seks gange så høj risiko for at udvikle åreforkalkning i hjertet. Derfor bør vi, også for hjertesundheden,  forebygge og behandle parodontitis.

Kilde: Tandlægeforeningen

 

Faktorer der kan bidrage til udvikling af parodontitis

Faktorer er: Bakterier, mad mellem tænder, tobak, alkohol, ukorrekt brug af tandtråd eller tandstikkere, dårligt tilpassede tænder, dårligt passende fyldninger / kroner / broer / delproteser, tandskæren, næringsunderskud, nedsat immunsystem, graviditet, medicin og systemiske sygdomme.

At de bidrager til udviklingen, betyder det ikke, at du får parodontitis. Bliver du dog diagnostiseret med parodontitis, skal disse faktorer ændres.

Typer af parodontitis

Den findes flere forskellige typer af parodontitis. De mest almindelige er:

  • Aggressiv parodontitis: Hos patienter der ellers er sunde og raske. Der ses hurtigt og kraftigt fæste- og knogletab og en evt arvelig tendens. 
  • Kronisk parodontitis: Der ses inflammation i tandens underliggende støttevæv med progressiv fæste- og knogletab. Denne form er den mest almindelige med dybe tandkødslommer og tilbagetrukket tandkød. Hyppigst hos vokse, men ses også hos unge. Forløbet er langsomt, men i perioder kan det tage til.
  • Parodontitis som manifestation af systemiske sygdomme: Begynder ofte i en ung alder. Systemiske sygdomme så som hjertesygdomme, luftvejssygdomme, diabetes, eller autoimmunsygdomme er forbundet med denne type af paradentose.
  • Nekrotiserende parodontitis: En infektion karakteriseret ved nekrose (celledød) af tandkødsvævet, parodontal ligamentet og den understøttende knogle. Dette ses oftest i individer med systemiske sygdomme så som HIV, fejlernæring, og immunosuppression.

Stadierne fra sundt til gingivitis og parodontitis

  • Sunde tænder er forankret i knogle og tandkød med fibre. Der er et normalt en smal sulcus (lomme) omkring hver tand på ca. 1-3 mm.
  • Gingivitis: Den første fase – Bakterieaflejringer opbygges på tandoverfladen, hvilket forårsager irritation af tandkød og parodontale ligamentfibre (tilhæftningsfibre). Tandkødet bliver lidt rødt, let hævet, bløder lidt og der er næsten intet ubehag. Gingivitis er reversibel (bliver sundt igen) med professionel behandling og optimal hjemmepleje. Lommen kaldet poche er ca. 1-4 mm.
  • Mild parodontitis: Når tandkødsbetændelse er ubehandlet, fortsætter nedbrydningen af ​​støttefibre og -knogle. Sulcus bliver dybere og betegnes poche. Denne måles og giver information om sygdomsstadiet.
    “Mild” 1-2 mm klinisk fæstetab, ses normalt med 5 mm pocher.
  • Moderat til avanceret parodontitis: Plak og dens biprodukter angriber yderligere, knogle går tabt, tanden kan blive løs, følsom og risikere fjernelse.
    “Moderat” 3-4 mm og “Avanceret” >=5 mm klinisk fæstetab – Normalt set med 6 mm lommer eller højere. Ses lokaliseret til en eller få tænder eller generaliseret på flere eller alle tænder.  

    Sunde forhold. Kilde: Tandlægeforeningen
    Gingivitis/mild parodontitis. Kilde: Tandlægeforeningen

    Avanceret parodontitis.

 

 

 

 

 

Symptomer kan være f.eks.:

  • Normalt smertefrit, indtil den når mere avancerede stadier.
  • Tandkødet bløder, er rødt, hævet eller ømt ved børstning  / tandtråd
  • Tandkødet har trukket sig. Tanden ser længere ud
  • Tænderne er følsomme for varme og kulde
  • Pus mellem tænder og tandkød, når der trykkes på tandkødet
  • Dårlig ånde eller dårlig smag er vedvarende
  • Smerter ved tygning
  • Løse tænder, større mellemrum, tænder flytter sig
  • Ændring i dit bid
  • Tandtab og behov for delproteser

Årsager til tandkødssmerter kan være f.eks.:

  • Tandbørste traume
  • Fødevaretraume (fx krydret, varmt, madfragment)
  • Tandkødssygdomme
  • Tandbyld, tandkødsbyld
  • Mavesår, Diabetes, Herpes Simplex, m.m.
  • Tandfrembrud
  • Slag, traume på tand
  • Cyste eller mundhulekræft

Parodontitis med en stor pusfyldt hævelse / byld ud for den lille kindtand

Parodontitis behandling

Læs mere om parodontitis behandling her

Periimplantitis

Læs mere om tandkøds- og knogleproblemer omkring implantater her