Hvad er parodontitis?

Mange vil forbinde det at gå til tandlægen med at få renset tænder og fyldt huller, men en stor opgave for tandlægerne er også at holde parodontitis i skak.

Hvad er en parodontolog ?

  • En parodontolog er en specialiseret tandlæge med en avanceret træning i behandling af paradentose og i placering af tandimplantater.
  • Certificering som parodontolog opnås efter omfattende træning i mindst 3 år i et fuldtidsprogram godkendt af American Dental Association.
  • Denne specialisering indebærer:

Parodontitis er en af de mest almindelige infektioner i USA og Europa. Over 75% af de amerikanske voksne over 35 år har en eller anden form for denne sygdom. Parodontitis er en kronisk sygdom, som hjertesygdomme og diabetes. Der er aktive og inaktive stadier af sygdommen. Faktorer som manglende oral hygiejne, tobak, sygdom, genetik og stress påvirker denne sygdom. Hvis ubehandlet, og disse sygdomme er i første omgang smertefri, bliver knoglen omkring ​​tænderne ødelagt. Ved senere stadier bliver tænderne løse eller begynder at gøre ondt. Derudover kan tandkødssygdom forårsage dårlig ånde og ændre udseendet af dit smil. Målet med parodontitis behandling er at redde eksisterende tænder, erstatte manglende tænder med implantater, og bidrage til kosmetisk tandpleje.

Hvis du er blevet henvist til os af din almindelige tandlæge, er det meget sandsynligt, at din parodontale infektion har udviklet sig ud over det milde stadium, eller du har brug for tandimplantater. Vores mål er at arbejde tæt sammen med din tandlæge for at hjælpe dig med at bevare dine naturlige tænder og tandimplantater  så lang tid som muligt. For sen start af behandlingen kan have alvorlige konsekvenser.

Hvad er parodontitis?

Parodontal betyder “omkring tanden”.
Parodontitis er en bakteriel infektion, der ødelægger fastgørelsesfibre og understøttende knogle, der holder tænderne på plads i munden. Det kan påvirke alle mennesker i enhver alder, men man kan se, den ofte starter hos folk i midten af 30’erne. Kommer den før, kan der være tale om en særlig aggressiv form, som kræver behandling hurtigt.

Normalt, sundt tandkød og knogle (kilde: ADA)
Gingivitis – Irriteret tandkød (Kilde: ADA)

 

 

 

 

Parodontitis – Tab af væv og knogle (Kilde: ADA)
Svær parodontitis – Store skader på støttevæv og knogle (Kilde: ADA)

 

 

 

 

Hovedårsagen er plak, der dannes dagligt (en klæbrig film på tænderne). Den indeholder bakterier, biprodukter fra bakterier, og spyt. Bakterier bruger sukker (kulhydrater) til at vokse og producerer syre, der angriber emaljen og forårsager hulrum. Plak kan reduceres ved daglig børstning og tandtråd. Hvis plak ikke fjernes, kombineres mineraler i spyttet med plak på tandoverfladen og hærder til grove mineralforekomster, tandsten. Tandsten vil udvikle sig på mindre end to dage både over og under tandkødslommen, og bakterierne sidder på dette. Tandbørste og tandtråd kan ikke fjerne belægningen. Tandsten kan kun fjernes med specielle instrumenter på tandklinikken. Hvis det ikke fjernes, kan der forekomme parodontitis.

Bakterier producerer giftstoffer, der irriterer tandkødet, forårsager infektion, starter den inflammatoriske proces og ødelægger knogle og fibre omkring tanden. Kroppens immunsystem overreagerer somme tider, hvilket fører til yderligere knogleskade. Tandkødet trækker sig tilbage fra tanden (skaber en lomme) og tillader flere bakterier at komme ind. Hvis lommen forbliver ubehandlet, bliver den dybere, og knoglen bliver ødelagt, tænderne løsnes og skal i sidste ende fjernes. Desuden kan disse bakterier og inflammationsprocessen rejse gennem hele kroppen. Forskning har forbundet parodontitis til for tidlig fødte babyer med lav fødselsvægt, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Ofte har denne ødelæggende proces milde eller uopdagede symptomer.

På Tandlægehøjskolen, Bispebjerg hospital og Aarhus Universitet er forskere kommet frem til, at mennesker med parodontitis har op et seks gange så høj risiko for at udvikle åreforkalkning i hjertet. Derfor bør vi – også for hjertesundheden – forebygge og behandle parodontitis.

Tandkødsbetændelse udvikler sig til parodontitis, hvor knoglen svinder væk.

Kilde: Tandlægeforeningen
Kilde: Tandlægeforeningen

 

 

 

 

 

 

Her ses et tydeligt svind i knoglen. Kilde: Tandlægeforeningen
Bidragyder til udvikling af parodontitis

Bakterier, mad mellem tænder, tobak, alkohol, ukorrekt brug af tandtråd eller tandstikkere, dårligt tilpassede tænder, dårligt passende fyldninger / kroner / broer / delproteser, tandskæren, næringsunderskud, nedsat immunsystem, graviditet, medicin og systemiske sygdomme .

Selvom om disse bidrager til udviklingen, betyder det ikke, du ikke kan få parodontitis. Bliver du dog diagnostiseret med parodontitis, opfordrer vi dog til at gøre hvad du kan, for at hjælpe behandlingen mest muligt.

 

Typer af parodontitis

Den findes flere forskellige typer af parodontitis, hvoraf disse er de mest almindelige:

  • Aggressiv parodontitis optræder i patienter der ellers er sunde og raske. Denne form er betegnet ved hurtigt og kraftigt fæste- og knogletab. Der ses en familiær tendens. 
  • Kronisk parodontitis resulterer i inflammation i tandens underliggende støttevæv, progressiv fæste- og knogletab. Denne form er den mest normale og karakteriseres ud  fra dybden af tandkødslommerne samt hvorvidt tandkødet har trukket sig. Findes for det meste i vokse, men unge kan også være ramt. Fæstetabet skal typisk langsomt, men i perioder kan dette tage til.
  • Parodontitis som manifestation af systemiske sygdomme begynder ofte i en ung alder. Systemiske sygdomme så som hjertesygdomme, luftvejssygdomme, diabetes, eller autoimmunsygdomme er forbundet med denne type af paradentose.
  • Nekrotiserende parodontitis er en infektion karakteriseret ved nekrose (celledød) af tandkødsvævet, parodontalligamentet og den understøttende knogle. Dette ses oftest i individer med systemiske sygdomme så som HIV, fejlernæring, og immunosuppression.

 

Stadierne af parodontitis

Normale, sunde tænder er forankret i knogler og tandkød med fibre. Der er et normalt et smalt rum omkring hver tand kendt som sulcus (ca. 1-3 mm).

Gingivitis: Den mildeste form – Den tidlige fase – Bakterieaflejringer opbygges på tandoverfladen, hvilket forårsager irritation af tandkød og parodontale ligamentfibre. Tandkødet bliver rødt, hævet og bløder let. Der er normalt lidt eller intet ubehag. Gingivitis er reversibel med professionel behandling og optimal hjemmepleje. Lommer er ca. 1-4 mm.

Mild parodontitis: Når tandkødsbetændelse er ubehandlet, fortsætter nedbrydningen af ​​støttende knogler og væv, rummet rundt om tænderne bliver dybere. Sulcus kaldes nu en lomme. Dybden af ​​lommen måles omhyggeligt og giver information om sygdomsstadiet. (“Mild” 1-2 mm tab af vedhæftede fibre og knogle – kaldet klinisk vedhæftet tab – ses normalt med 5 mm lommer).

Moderat til avanceret periodontitis: Plakken og dens biprodukter angriber yderligere, hvilket forårsager, at flere af fibrene og benstøtten går tabt. Tanden kan løsne sig, og roden kan blive udsat og følsom. Medmindre det behandles, kan tanden falde ud eller skal fjernes. (“Moderat” 3-4 mm eller “Avanceret” 5 mm eller højere Klinisk fæstetab – Normalt set med 6 mm lommer eller højere).

Parodontitis kan ses lokaliseret til en eller få tænder eller generaliseret på flere eller alle tænder.

Normale, sunde tænder (Kilde: Tandlægeforeningen)
Gingivitis – Den mildeste form (Kilde: Tandlægeforeningen)
Avanceret parodontitis

 

 
 
Symptomer på parodontitis

Normalt er periodontal infektion smertefri, indtil den når mere avancerede stadier.

Mulige advarselslamper kan være:

  • Tandkødet bløder let, er rød, hævet eller ømt (når du børster eller bruger tandtråd).
  • Tandkød har trukket sig væk fra tænderne (tilbagegående tandkød, tænder ser længere ud).
  • Pus mellem tænder og tandkød, når der trykkes på tandkødet.
  • Vedvarende dårlig ånde eller dårlig smag.
  • Smerter ved tygning.
  • Tænderne er løse, der er mellemrum, eller stikker ud (mellemrum mellem tænder)
  • Ændring i dit bid eller i form af delproteser
  • Tænderne er følsomme for varme og kulde

Årsager til tandkødssmerter:

  • Tandbørste traume
  • Fødevaretraume (fx krydret, varmt, madfragment)
  • Tandkødssygdomme
  • Mavesår (forskellige typer)
  • Herpes Simplex
  • Byld
  • Tandudbrud
  • Slag/andet traume på tand
  • Cyste
  • Mundhulekræft
  • Forskellige andre forhold

Hvis du har nogen af ​​disse symptomer, så ring til os. Marianne er uddannet til at diagnosticere dem.

Behandling

Du kan læse om behandlingen af parodontitis her.

Periimplantitis

Du kan læse mere om tandkøds- og knogleproblemer omkring implantater på separat side (link mangler at blive opsat).