Rygning / Snus / Vandpibe

Hvis du ryger cigaretter, e-cigaretter, cigarer, pibe, bruger snus eller vandpibe, er du mere tilbøjelige til at have parodontitis end dem, der ikke bruger nogen form for tobak.

Rygere er omkring 4 gange mere tilbøjelige til at have avanceret parodontitis, end ikke-rygere. De har mere plak, tandsten, parodontal skade (knogletab, tilbagetrukket tandkød, tabte tænder), dårlig ånde, tab af smag- og lugtesans,  gule tænder, sår i munden, sort behåret tunge, og højere risiko for oral (mund, læbe, tunge) cancer.

Påvisningen af ​​periodontale sygdomme er ofte vanskeligere i tobaksbrugere. Dette er fordi nikotin og andre kemikalier i tobak skjuler symptomerne (blødning), hvilket resulterer i at den nødvendige behandling kan blive forsinket. Parodontitis er mere tilbøjelige til at udvikle sig hurtigere, helingen efter behandling kan tage længere tid, komplikationer øges, mindre forudsigelige resultater, tandtab og der er mindre succes med parodontale behandlinger og tandimplantater. Dette skyldes primært det faktum, at rygning og tobak indeholder mere end 4000 forskellige toksiner, reducerer levering af oxygen og næringsstoffer til de gingivale væv og svækker forsvarsmekanismer, hvilket efterlader tobaksbrugere mere modtagelige for infektioner som parodontitis og har dårligere opheling.

Rygning øger også risikoen for hjertekredsløbsproblemer, som for eksempel forkalkning af de små blodårer i hjertet.

Cigarer og piber

De har de samme negative virkninger som cigaretter.

Røgfri tobak (skrå / snus / tyggetobak)

Snus er findelt tobak, der er tilsat vand, fugtighedsbevarende stoffer, pH-regulerende stoffer, salte og smagsstoffer. I dag findes snus med smagsstoffer som anis, mynte og mocca. Snus anbringes under læben, og ved kontakt med slimhinden frigives nikotinen og fører til samme afhængighed som cigaretter. Den nikotin en person får ved at holde en almindelig skrå i munden i 30 minutter, svarer til at ryge 3 cigaretter.

En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse svarer 4% af de 16-25 årige, at de bruger snus dagligt eller ugentligt, mens 17% svarer ja til at have prøvet det.

Der er bevist skader som følge af snus-forbrug som f.eks. at tandkødet trækker sig tilbage, slimhinder tager skade, misfarvning af tænderne og slid på tandoverfladen (tobakken indeholder grynet materiale). Kræftforskning på amerikanske snusprodukter har vist at snus indeholder op mod 28 kræftfremkaldende stoffer, og kan dermed forårsage cancer i bugspytkirtel, mund, svælg og hals.

Vandpibe

Indånding af giftige stoffer gennem en vandpibe (røgen filtreres af vand) svarer til eller er større end at ryge cigaretter.

E-Cigaretter

Forskning viser at e-cigaretter med stor sandsynlighed øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, lungelidelser og cancer. Der ses symptomer i mund og svælg i form af tørhed, irritation og hoste. De dampe, som udskilles fra e-cigaretter, indeholder kræftfremkaldende stoffer, og derfor skader cellerne i mundhulen på samme niveau som tobaksrygning. Dette fører til øget risiko for parodontitis, tandtab og cancer i mund og svælg.

Hvorfor skal jeg stoppe med at ryge?

Den gode nyhed er, at undersøgelser har vist, at rygestop gradvist kan reducere den høje risiko for parodontal udvikling. 11 år efter afslutning  var tidligere rygere lig med ikke-rygere. Rygestop reducerer medicinske risici som lunge- og hjertesygdomme, cancer og omkostninger generelt. 

Rygning og operationer

Når man bliver opereret, er der mange faktorer der påvirker resultatet af operationen. Det er påvist at rygere har langt flere komplikationer end ikke-rygere, eller personer der er stoppet i god tid før operationen (mindst 8 uger før operationen). Af mulige komplikationer er der: Infektioner, udstødelse af knogle og implantat, længere ophelingstid, flere smerter, større ar, omlavninger, tand/implantat tab. 

Spørg din læge om hjælp og information om  rygestop-programmer