Tobak og paradentose

 

Hvis du ryger cigaretter, e-cigaretter, cigarer, pibe, tygger tobak eller vandpibe, er du mere tilbøjelige til at have parodontitis end dem, der ikke bruger nogen form for tobak.

Rygning

Rygere er omkring 4 gange mere tilbøjelige til at have avanceret parodontitis, end ikke-rygere. De har mere plak, tandsten, parodontal skade (knogletab, tilbagetrukket tandkød, tabte tænder), dårlig ånde, tab af smag- og lugtesans,  gule tænder, sår i munden, sort behåret tunge, og højere risiko for oral (mund, læbe, tunge) cancer.

Påvisningen af ​​periodontale sygdomme er ofte vanskeligere i tobaksbrugere. Dette er fordi nikotin og andre kemikalier i tobak skjuler symptomerne (blødning), hvilket resulterer i at den nødvendige behandling kan blive forsinket. Parodontitis er mere tilbøjelige til at udvikle sig hurtigere, helingen efter behandling kan tage længere tid, komplikationer øges, mindre forudsigelige resultater, og der er mindre succes med parodontale behandlinger og tandimplantater. Dette skyldes primært det faktum, at rygning og tobak indeholder mere end 4000 forskellige toksiner, reducerer levering af oxygen og næringsstoffer til de gingivale væv og svækker forsvarsmekanismer, hvilket efterlader tobaksbrugere mere modtagelige for infektioner som parodontitis.

Rygning øger ikke kun risikoen for at udvikle parodontitis. Rygning øger også risikoen for hjertekredsløbsproblemer, som for eksempel forkalkning af de små blodårer i hjertet.

Cigarer og piber

Undersøgelser har vist, at denne type tobak har de samme negative virkninger som cigaretter.

Røgfri tobak (skrå/snus/tyggetobak)

Den nikotin en person får ved at holde en gennemsnitlig størrelse skrå i munden i 30 minutter, svarer til at ryge 3 cigaretter.

Røgfri tobak giver gener i mundhulen. Både slimhinder og tandkød tager skade, især hvis man lægger tobakken det samme sted i munden hver gang. Tobakken indeholder desuden grynet materiale, som kan slide på tandoverfladen.

Snus: Snus er findelt tobak, der er tilsat vand, fugtighedsbevarende stoffer, pH-regulerende stoffer, salte og smagsstoffer. I dag findes snus med en lang række af smagsstoffer som for eksempel anis, mynte og mocca, hvilket blot er med til at øge målgruppen for brugen af snus. Snus anbringes under læben, og ved kontakt med slimhinden frigives nikotinen. Grundet indholdet af nikotin i snus, fører snus til samme afhængighed som cigaretter.

Snus er blevet meget populært blandt unge. En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse svarer 4% af de 16-25 årige, at de bruger snus dagligt eller ugentligt, mens hele 17% svarer ja til at have prøvet det.

Der er bevist at orale skader som følge af snus-forbrug er udbredte. Dette er skader som at tandkødet trækker sig tilbage samt misfarvning af tænderne. Af andre skader har kræftforskning vist at snus indeholder op mod 28 kræftfremkaldende stoffer, og kan dermed forårsage cancer som blandt andet bugspytkirtel cancer, samt cancer i mund, svælg og hals. Denne forskning er foretaget på amerikanske snusprodukter.

Vandpibe

Undersøgelser viser, at indånding af giftige stoffer gennem en vandpibe (røgen filtreres af vand) svarer til eller, endda større end, at ryge cigaretter.

E-Cigaretter

Flere undersøgelser viser at e-cigaretter skader helbredet. Forskning viser at e-cigaretter med stor sandsynlighed øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, lungelidelser og cancer. E-cigaretter udviser også symptomer i mund og svælg, som tørhed, irritation og hoste.

Man har fundet frem til at de dampe, som udskilles fra e-cigaretter indeholder kræftfremkaldende stoffer, og derfor skader cellerne i mundhulen på samme niveau som tobaksrygning. Dette fører til øget risiko for marginal parodontitis, tandtab samt cancer i mund og svælg.

Hvorfor skal jeg stoppe med at ryge?

Den gode nyhed er, at en undersøgelse har vist , at rygestop gradvist kan reducere den høje risiko for parodontal progression. Denne undersøgelse viste, at 11 år efter afslutning  var tidligere rygere lig med ikkerygere. Rygestop reducerer også andre medicinske risici som lunge- og hjertesygdomme, cancer, og reducerer omkostninger generelt. 

Rygning og operationer:  Når man bliver opereret, er der mange faktorer der påvirker resultatet af operationen.

Det er påvist at rygere har langt flere komplikationer end ikke-rygere, eller personer der er stoppet i god tid før operationen (mindst 8 uger før operationen).

Af mulige komplikationer er der:

  • Infektioner
  • Helingsproblemer
  • Hjerteproblemer
  • Lungeproblemer
  • Større ar
  • Længere indlæggelsestid

Spørg din læge om hjælp og information om  rygestop-programmer. Tag et skridt tættere på parodontal sundhed.