Kroner og broer

 

Det er ikke altid at man kan beholde sine egne tænder, da de kan risikere at  tage skade af den ene eller anden årsag. Sker dette har tandlægen mulighed for at lave en kunstig opbygning.

Krone

Hvis en tand er knækket, skadet af caries, eller har en stor gammel fyldning, eller på andre måder ikke forsvarlig eller mulig at gøre mere ved, vil man sætte en krone på tanden. En krone er i bund og grund en kunstig hætte, du sætter over den resterende del af din egen tand, modsat et implantat, som er kunstig hele vejen igennem.

En krone kan fremstilles i forskellige slags materialer. De kan fremstilles i guld, rent porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn (metalkeramik). Af disse er en guldkrone den stærkeste, og guld bruges derfor mest til kindtænder. Der er dog udviklet så stærk porcelæn, at det også er muligt at lave en kindtand med dette materiale. Modsat en guldkrone, ligner både porcelæn- og metalkeramikkroner rigtige tænder.

Hvis din tand er rodbehandlet og hvis der mangler meget af den, er det ikke altid muligt at forme tanden, så en krone kan påsættes. Det er derfor nødvendigt at lave en opbygning der sættes fast nede i roden med en stift (der ses en opbygning nedenunder).

Her ses en medtaget tand, der bliver opbygget med en krone.

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen


Sådan bliver det lavet

Det første der skal ske, er at din tand skal formes. Dett sker ved at slibe på den. Når tanden er formet, skal der tages aftryk af den. Derefter skal tanden beskyttes, da der går lidt tid før kronen er færdig, og du kan få den på. En midlertidig krone sættes på, enten i form af en metalhætte eller en i plast – denne limes på midlertidigt.
Mens du går med den midlertidige krone, bliver dit aftryk sendt til teknikeren, som bruger den som model til at lave din krone, så den passer præcis til din mund. Ofte skal du selv forbi teknikeren, så I sammen kan finde den helt rigtige farve, og senere skal krones også prøves, så vi er sikre på, den passer. Til sidst skal du igen op til os, og den færdige krone limes på med et tyndt lag cement.

Bro

En bro er i familie med en krone, og man kan se det som flere kroner sat sammen. En bro bruges hvis du mangler en eller flere tænder, og ikke ønsker at bruge en protese eller at få et implantat. Der er dog grænser for, hvor mange manglende tænder en bro kan erstatte. Jo længere broen er, jo flere naturlige tænder skal du have tilbage for at holde den.

Du skal ikke være bange for, at broen vil være til gene. Da den er påsat dine egne tænder, og du vil derfor hurtig vende dig til den og den vil føles som dine egne tænder.

Her ses en 4-leddet bro.

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen


En bro fremstilles i de samme materialer som en krone; altså i guld, porcelæn, og metalkeramik.
Hvis dine andre tænder er stort set fejlfri, og de intet fejler, kan man nøjes med at lime broen på dine andre tænder med lidt plast, så man undgår at skulle slibe dem til. En sådan bro kaldes for en ætsbro. Da den blot er sat på ved at lime den til nabotænderne, er den ikke lige så stærk som en almindelig bro, og en ætsbro bruges derfor stort set kun, hvis det drejer sig om en enkelt tand.

Ætsbro der har siddet i fronten

Ætsbro der har siddet i fronten

Ætsbro der har siddet i molarregionen

 

 

 

 

 

 
 
 

Ætsbro er klar til at blive fastgjort

Ætsbro udfylder pladsen for de manglende fortænder

 
 
 
 
 
 
 
 

 

Ofte stillede spørgsmål

Andre muligheder: Ud over kroner og broer, kan man også vælge en aftagelig protese eller et tandimplantat. Hvilken behandling, du kan få, afhænger både af dine tænders tilstand og hvor mange tænder du mangler. Dertil kommer der også økonomi. Vi anbefaler dig derfor at komme op og få en snak med tandlægen om, hvad der er bedst i lige dit tilfælde.

Hvilke smerter og bivirkninger vil jeg få?: Under selve behandlingen og tilslibningen af dine tænder, vil du være bedøvet, så du ikke kan mærke tilslibningen. Bagefter vil du kunne opleve at være lidt følsom i nogle dage, ligesom tandkødet også kan føles ømt. Efter den endelige krone/bro er cementeret fast, kan du i den første tid være ekstra følsom for varme og kulde, men dette går over.

Denne type tandtråd kan anvendes til renhold af bro.

Hvad skal jeg huske efter behandlingen?: Det vigtigste du skal huske at gøre, er at holde dine tænder rene. Fordi du har fået en krone eller en bro, skal du ikke tro, at de ikke behøver tandpleje.

Både kroner og broer skal holdes rene på samme måde som dine andre tænder, altså børstes dagligt med fluortandpasta, samt bruge tandtråd/tandstikkere.

Har du fået en bro, kan du dog ikke bruge normal tandtråd, da broen jo hænger sammen. Her skal du have fat i noget speciel tandtråd, der er lavet til netop broer.

Kan det gå galt?: Du kan komme ud for, at din krone eller bro, bliver løs, måske endda falder af. Så længe den ikke har taget skade, vil den blot kunne cementeres på igen. Ca. 1 ud af 10 tænder, der har fået sat en krone på, eller er med til at støtte en bro, ender med at blive rodbehandlet. Det skal den, fordi nerven dør, som både kan ske fordi tanden er blevet slebet til, eller fordi tanden i forvejen allerede var dårlig.

Ved både kroner og broer lavet af porcelæn, kan det ske, at porcelænet brækker af. I de flestes tilfælde, kan det repareres uden der skal laves en helt ny. 

Har tanden påsat en rodstift, så kronen eller broen kan sidde fast, er der risiko for, at roden går hen og brækker. Op mod 10% af tænder, vil være væk om ti år, men havde tanden ikke fået en krone, ville risikoen for at miste den, havde været meget større.

Hvor holdbar er en krone/bro?: En krone eller bro er som regel mere holdbar end plast og er derfor det mest holdbare, vi tandlæger kan tilbyde.