Tandkød er tilbagetrukket • For lang tand • Pinhole

Årsager til behov for tandkødstransplantation kan være ønsket om:

  • at dække en udsat rod eller implantat på grund af tandkøds tilbagetrækning (retraktion), der gør at tanden ser alt for lang ud.
  • at gøre implantat, krone, bro og protese mere naturlige i udseende omkring tandkødslinjen.
  • at undgå at mad bliver fanget i det løs tilhæftede tandkødskant omkring tand eller implantat.
  • at beskytte en rod fra caries, slibeskade, syreskade.
  • at forberede roden før tandregulering, når tandkødet er for tyndt.
  • at reparere tandkødet, der har trukket sig efter tandregulering.
  • at reducere tandens følsomhed over for varme/kolde fødevarer og væsker.
  • at forbedre æstetik når du smiler.
Årsag til tilbagetrækning

Eksempler er: Aggressiv tandbørstning, parodontitis, tandregulering, bidproblemer, langvarig tænderskæren.

Det er vigtigt at finde årsagen og dermed forebygge yderligere retraktion af tandkød og knogle.

Retraktion. Tyndt tandkød og tanden er for langt fremme
Tandsten kan forværre retraktion
Plak så operationen laves ikke

 

 

 

 

Proceduren

En tand er normalt omgivet af lyserødt, tykt, tæt gingiva (tandkød), der danner en tæt forsegling og barriere mod bakteriel adgang til den underliggende knogle. Når retraktion opstår på en tand, vil denne lyserøde gingivale forsegling blive smallere eller forsvinde. I stedet vil det bløde, røde, tynde og løse væv (mucosa) tilstødende til gingiva nu fungere som en løs tætning omkring tanden, dog er dette ikke særlig modstandsdygtigt. Det naturlige forsvar mod bakterier og traumer reduceres.

Ved en mindre retraktion i sund gingiva kan det behandles ved at justere hjemmetandpleje vanerne.

Når retraktionen strækker sig til slimhinden (blødt, rødt væv) udføres en gingival transplantation. Der er mange teknikker der kan anvendes afhængigt af tykkelsen og kvaliteten af dit tandkød og hvor mange tænder det drejer sig om. Derfor er det nødvendigt at tandlægen ser på det ved en konsultation og vurderer teknik, forløb, prognose og pris. Eksempler på metoder er:

  1. Free Gingival Graft eller Subepithelial Connective Tissue Graft : Et lille stykke af det fremtidige tandkød bliver taget fra din egen mund. For eksempel fra ganen ved de små kindtænder eller bag visdomstanden. Den tages fra som et stykke fra ganen og sys på det sted hvor du mangler tandkød. Donor sitet heler ret hurtigt. Et begrænset antal tænder kan behandles ad gangen (ca 1-3 tænder)
  2. Pedicle (lateral) Graft
  3. Pinhole Technique
  4. Alternativt kan der købes en pakke med det materiale der skal bruges til at dække den udsatte rod/implantat. Der kan behandles flere tænder ad gangen.

Resultatet skal gerne være et stabilt, sundt, tætsiddende tandkød omkring tanden eller implantatet.

Tandregulering: Nogle gange kan en operation måske ikke foretages, før en tandregulering er færdig, fordi tanden stritter for meget i forhold til nabotænderne. Andre gange kan en almindelig tandregulering være med til, at en retraktion opstår eller pludselig kan ses.

Priser

Prisen afhænger af mange faktorer, bl.a.:

  1. Defekt registreringer, antal tænder og omfang, tandkødstykkelse, knogletykkelse og beliggenhed, foto, røntgen, m.m..
  2. Finde og fjerne årsagen til defekten så det ikke forværres eller kommer tilbage efter behandling.
  3. Bestemme den rigtige kirurgi metode der kan behandle defekten.
  4. Vurdere sandsynlighed for fremtidig prognose og vedligeholdelse.
    Er problemet kosmetisk eller drejer det sig om tandens fremtidig funktion og bevarelse. 
  5. Vurdere forløb (1 eller flere kirurgi besøg), tid, prognose, pris, m.m.
  6. Cirka pris er noteret i vores honorar liste. Hvis der ønskes yderligere specifikation, skal der bestilles en tid til “konsultation uden behandling” + evt røntgen, så tandlægen kan vurdere og besvare dine spørgsmål. Telefon og email fotos med spørgsmål kan ikke besvares, uden at tandlægen har set på det på klinikken.
Before soft tissue graft
Før operation
After soft tissue graft
Efter operation (Kilde: AAP)

blegning_10
Før operation
blegning_11
Efter (Kilde: Tandlægeforeningen)