Inman Aligner

Skæve tænder bliver rettet til

 

Inman Aligner er en nem, billig, og effiktiv måde at rette på dine fortænder.

 

Denne metoder er ikke ligesom traditionel tandregulering, og den er meget billigere, idet det ca. kun koster det halve, og man slipper for at gå med fast bøjle. Du skal regne med 15.000,- for enten over- eller undermund, og 26.000,- for over- + undermund. Er du medlem af Danmark, vil du kunne få ca. 1.500,- i tilskud derfra. Til Inman Aligner bruges der en aftagelig bøjle, så du kan tage den ud hvis nødvendigt.

Det er forskelligt fra patient til patient, hvor hurtigt det virker, så du skal regne med 6-18 uger.

 

Kan alle tænder rettes til?

Nej, det er kun dine fire overmund- og undermundfortænder, dette system virker på. Ligeledes er det ikke alle tænder, der er egnede til denne metode. På klinikken vil Marianne vurdere, om Inman Aligner er en mulighed for dig.

Er det er svær opgave, eller mange / andre tænder, du ønsker rettet, kan Invisalign måske være noget for dig.

Det er muligt at rette mange forskellige slags skævheder. Man kan rette enkelte tænder, der stritter frem, tænder der er roteret til en uønsket position eller tænder, som sidder bagved de andre tænder. Det begrænsende aspekt ved dette system er, at det kun virker på fortænderne – dog er det også disse tænder, vi oftest ønsker gjort noget ved af kosmetiske grunde.


Hvordan virker den?

Bøjlen du skal gå med udøver et pres på de tænder, du ønsker at få rettet til. Tænderne reagere på dette pres, og vender sig langsomt til den ønskede position, så din tandbue i fronten forbedres.
OBS: Inman Aligner kan kun bruges på de fire fortænder i hver kæbehalvdel (over- og underkæbe).

 

 

Proceduren
  • Du kommer ind til en konsultationen, hvor vi taler om dine forventninger, og om dine ønsker kan blive opfyldt af Inman Aligner.
  • Vi tager derefter et aftryk af dine tænder, som vi sender til Inman Align.
  • Inman Align laver en specialfremstillet bøjle til præcis dig, som de sender tilbage til os.
  • Du vil nu modtage din bøjle og blive instrueret i hvordan du skal forhold dig til den.
  • Løbende skal du tjekkes hos os, så vi kan holde øje med dine fremskridt.

Du skal have bøjlen i minimum 22 timer i døgnet, men du kan tage den ud når du skal spise, drikke børste tænder mm.