Syreskader på tænderne

 

Efter læskedrikke har gjort sit indtog, er mængden af syreskader på tænderne eksploderet. Især unge og teenagere er ramt hårdt, hvor op med hver sjette har pådraget sig syreskader. Ud over energidrikke og sodavand, kan andre fødevare, mundtørhed, og opkastning forsage erosioner på tænderne.

 
Hvad er en syreskade?

I bund og grund er det ret simpelt. Syren i det man drikker, spiser mm. ætser det yderste af tænderne, emaljen, væk. Jo stærkere en syre, og jo længere tid tænderne udsættes, jo mere tab af emalje finder sted. Har man først mistet noget emalje, kommer det ikke igen, så det gælder om at passe på det, man har.

Til venstre: sunde tænder. Til højre: tænder hvor en del emalje er ætset væk, og med slidte skærekanter.

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen


Til venstre: sunde tænder. Til højre: stærkt eroderede tænder. Næsten alt emaljen på toppen er væk.

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen


På begge billeder ses en klar forskel i farve. Det yderste lag, emaljen, er hvidligt, mens det inderste lag, dentinen, er mere gult. Når emaljen forsvinder, kommer dentinen til syne, og tænder fremstår derfor gule i det. Samtidig vil man især på fortænder kunne opleve, at kanten bliver lidt gennemsigtig og flosset. Dette skyldes at emaljen er blevet så tynd, at der kan komme mere lys igennem.

Hvordan  opstår syreskader?

Erosionerne sker når dine tænder for ofte og forlænge udsættes for noget syrligt og surt. Især læskende drikkevare indeholder syre, her i blandt sodavand, energidrikke, cider, men også andre drikkevare så som juice, saftevand, iste og vin indeholder frugtsyre det kan ætse tænderne. Dertil kommer syrlige fødevare, fx frugt og syrligt slik. Endvidere kan din egen mavesyre også gøre skade på tænderne. Får du tit sure opstød, eller kaster du ofte op, måske i forbindelse med en spiseforstyrrelse eller graviditet, er dine tænder meget udsatte. Syren i vores maver er meget stærk, og får man ikke skyllet munden efterfølgende, tager tænderne skade. Ved opkastning ses især syreskader på fortænderne.

Dine vaner afspejler, hvor kraftige erosioner, dine tænder får. Jo oftere du spiser og drikker noget syrligt, des hurtigere går det. Eksempelvis vil en vane, hvor man går og drikker en lille tår sodavand en hel dag, med stor sandsynlighed give store syreskader.

Læskedrikke
Som beskrevet er det især læskedrikke, der er den store synder. Dels fordi syren er stærk, og fordi vi har tendens til at gå og ‘patte’ på en flaske over lang tid. Jo længere tid du er om at drikke din læskedrik, jo oftere og længere bliver dine tænder udsat for syre, og befinder sig konstant i et ‘syrebad’.

En læskedrik smager ikke nødvendigvis syrligt, når den indeholder syre. Ofte vil et stort sukkerindhold skjule den syrlige smag. Dog skal man ikke forveksle sukker med syre. Indholdet af syre i light-produkter er tilsvarende mængden i normale produkter. En light-sodavand giver altså lige så store syreskader på en normal sodavand.

Danskvand
Danskvand med bobler (kulsyre) ætser ikke tænder, da kulsyre ikke er eroderende. Dette viser ny viden fra Københavns Tandlægeskole. Endvidere kan man roligt drikke danskvand med smag, da smagsstoffer ikke ætser. Modsat ætser frugtsyre, som er den smagsgivende komponent i mange læskedrikke og sodavand.  Desuden vil en enkelt skrive citron eller lime tilsat en kande vand, ikke erodere tænderne, når anvendt i moderate mængder.

Syrligt slik
Slik med syrlig smag kan også give syreskader. Jo længere tid, du har det syrlige slik i munden, des større risiko for syreskader er der. Vær derfor specielt opmærksom på syrlige bolsjer og lign. der er beregnet til at være i munden i lang tid.

Frugt
Selvom frugter er sunde, og du selvfølgelig skal blive ved med at spise dem, er mange af dem også syrlige og indeholder store mængder frugtsyre. Et stort indtag kan på sigt give skader. Laver du citronvand ved at presse en citron ned i et glas vand, skal du være opmærksom på, at citronsyre er en forholdsvis stærk syre. Det samme gælder appelsinjuice, som bliver særlig lang tid i munden og kan forårsage syreætsning.

Opkast og sure opstød
Får man et surt opstød, eller sker det, man kaster op, gør det ikke det store, hvis det er sjældent. Sker det til gengæld ofte, er dine tænder i farezonen. Mavesyre er en særlig stærk syre, og tager man ikke sine forholdsregler, kan udsatte personer få store erosioner på tænderne.

Her ses erosioner på tændernes bagside pga. hyppig opkastning i forbindelse med spiseforstyrrelse.

Kilde: Tandlægeforeningen


Mundtørhed
Selvom man umiddelbart ikke skulle tro det, bidrager mundtørhed til erosioner, og faktisk også caries. Spyttet er med til at beskytte tænderne, så er din spytproduktion nedsat, vil syren fra det du spiser, have meget større effekt. Mundtørhed kan skyldes medicin, sygdom, eller væskemangel. Slukker du tørsten med læskedrikke, er du specielt udsat.

Hvordan ser syreskader ud?

Det tager tid før du kan se syreskader, da det sker gradvist og langsomt, og ofte opdager man det ikke, før skaden allerede er sket. Din tandlæge kan se skaderne lang tid før du selv kan, og er det nået til det punkt, hvor du selv og andre kan se det, er der allerede sket store skader. 
I de senestadier vil man kunne observere som fordybninger / udhulede områder på tyggefladerne. Disse fordybninger vil ofte være mere gule og skinnende i det end resten af tanden. På fortænderne vil kanten blive lidt gennemsigtig, da emaljen er blevet tyndere og derfor lidt gennemsigtig.

Kraftig erosion på tyggefladen, og den gule dentin skinner igennem. Her ses også de velkendte mørkere fordybninger.


 
Kan man selv opdage syreskader?

Du vil hverken kunne se eller mærke syreskaderne i starten. De første tegn vil ofte være isninger, når du spiser og drikker noget koldt eller varmt. Ved tandbørstning kan der også forekomme smertejag.
Senere vil tænderne begynde at se slidte og misfarvede ud. Der vil kunne opstå nogle skarpe kanter, da små splinter kan brække af, især på fortænderne.

 

Sådan forebygger du syreskaderne

En dansk undersøgelse af en stor gruppe unge viser, at hver 7. i aldersgruppen 12-17 år har syreskader. Så det er en god idé at følge disse råd om forebyggelse:

Det bedste man kan gøre, er så vidt muligt at undgå syreholdige drikke og fødevare. Yderligere gode råd:

  • Skær ned på syrlige læskedrikke – dette gælder også light-produkter.
  • Drik læskedrikken over en kort periode – ikke gå og drikke af flasken hele dagen.
  • Synk hurtigt så drikken ikke skylles rundt i hele munden.
  • Evt. drikke med et sugerør.
  • Hvis muligt, indtag læskedrikken i forbindelse med et måltid.
  • Skyl munden med vand eller mælk efter indtag af noget syrligt, eller efter opkastning/surt opstød.
  • Søg behandling hvis du lider af sure opstød eller en spiseforstyrrelse.

Dertil kommer der her nogle vigtige råd:

  • Vent en time med at børste tænder efter du har indtager noget surt. Syren opløser det yderste lag emalje, og børster du lige bagefter, bliver dette yderste opløste lag børstet væk. Venter du med at børste, har det mulighed for at remineralisere og blive hårdt igen.
  • Børst ikke tænder lige før, du indtager noget surt. Hvis du gør dette, fjerner du et beskyttende selvdannende lag, spyttet har lavet på dine tænder.
  • Børst dine tænder to gange om dagen. Nægter du at børste to gange, men kun én, børst da helst om aftenen.
  • Brug en blød tandbørste og tandpasta med fluor.
  • Gå regelmæssigt til tandlægen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Behandlingsmuligheder

Når skaden først er sket, kan der ikke rettes op på det igen, og man må derfor forsøge at reparere tænderne. Opdages ætsningerne tidligt nok, kan det ofte være nok at undgå det, der har givet dig syreskader fremover. Ved mindre skader, kan lakering, behandling med fluor, eller små plastfyldninger være en mulighed.

Tanden får lavet en lille plastfyldning for at forebygge yderligere tab af tandmateriale.

Kilde: Tandlægeforeningen

Kilde: Tandlægeforeningen


Er skaderne omfattende, kan større behandlinger være nødvendige. Facader, kroner, eller større plastfyldninger, er hvad tandlægen kan tilbyde.