Kæbeled • Tyggemuskler

En stor del af danskerne går rundt med problemer med kæbeled eller tyggemuskler. Det rammer mest unge og teenagere, flere kvinder end mænd og flest kvinder mellem 20 og 40.

Symptomer

  • Knæklyde fra kæbeled ved tale, tygning, mundåbning/lukning
  • Svært ved at gabe helt op
  • Forbigående smerter ved kæbeleddet eller øret
  • Kroniske smerter ved kæbeleddet, muskler eller hovedpine

Således er kæbeledet opbygget

Kæbeledet består overordnet af tre dele: et ledhoved (a), en ledskål (b) og en ledskive (discus) (c) (Billede 1). Ledskiven er placeret mellem ledhovedet og ledskålen og er omgivet af en ledkapsel. Når du bider tænderne sammen, befinder ledskiven sig midt mellem ledhovedet og ledskålen, mens ledhovedet (underkæben) og ledskiven glider frem og ned, når munden åbnes (Billede 2).

Kæbeleddet ved lukket mund. Kilde: Tandlægeforeningen
Kæbeleddet ved åben mund. Kilde: Tandlægeforeningen

 

 

 

 

 

Sygdomme og gener

De fleste gener skyldes slidgigt eller forskydning af ledskiven. 

Forskydning af ledskiven / Knæklyde / Nedsat gabeevne

Et af de mest hyppige problemer i kæbeleddet, er forskydning af ledskiven (discus). Man hører knæklyde når munden åbner og lukker, samt når man tygger. Disse mislyde opstår når ledhoved og ledskive glider på plads i forhold til hinanden når munden åbnes, og igen forskydes når munden lukkes. Det kan være en langvarig tilstand, men behøver ikke at være generende eller smertefuld. Ledskiven kan dog sætte sig fast når man åbner munden og kæben låser. Dette løser sig når ledskiven igen glider på plads.

Ved normale forhold er discus placeret mellem ledhovedet og ledskålen. Kilde: Tandlægeforeningen
Ved kæbeledsbesvær kan discus være forskudt frem i forhold til ledhovedet. Kilde: Tandlægeforeningen

 

 

 

 

 

 

Ledskiven glider dog ikke altid på plads igen og vil forblive forskudt. Man oplever ikke knæklyde, men nedsat gabeevne. Normalt vil man gradvist kunne åbne munden mere og mere, selvom ledskiven fortsat ikke glider på plads, men dette kan tage flere måneder.

Ved slag på kæben eller ved hypermobile led kan kæben gå af led, og munden vil stå åben uden mulighed for at kunne lukke helt sammen.

Slidgigt

Kæbeledsartrose (slidgigt i kæbeleddet) forårsager ofte smerter og nedsat gabeevne. Efter længere tid vil smerterne ofte gå i sig selv i takt med at tilstanden falder til ro, og gabeevnen vil forbedres. Der vil der ofte også forekomme smerter og myoser i tyggemusklerne og forandringer i kæbebrusk og -knogle med mislyde (skurren).

Generelle lidelser f.eks. leddegigt

Generelle ledlidelser og sygdomme i kroppen, f.eks. leddegigt, giver problemer i kæbeleddet. Man kan få smerter, nedsat gabeevne, samt opleve problemer med sammenbiddet. Helt op mod halvdelen, der lider af visse ledsygdomme, vil også blive ramt i kæbeleddet.

Leddegigt med ændring på knogle og brusk på ledhovedet. Ledskiven med ændret form og slid. Kilde: Tandlægeforeningen

Myoser

Ved kæbeleddegigt kan der opstå myoser i tyggemusklerne. Generne er træthed, stivhed og ømhed i kinder og tindinger. De kan enten være lokaliseret til selve tyggemusklerne, være forbundet med besvær i kæbeleddet, eller fremstå som smerter og ømhed i nakke og skuldre.

Årsager til kæbeledsbesvær

En kombination af flere langvarige tilstande kan have indflydelse:

  • Forkert sammenbid eller belastning ved tygning. Tandstillingsfejl
  • Slag, stød, traumer mod kæben. Besværlige, langvarige tandbehandlinger
  • Leddegigt, løse led (hypermobilitet), Parkinsons sygdom, fibromyalgi
  • Stress, depression og livskriser

Behandling

Lette, periodevise symptomer på kæbeledsbesvær vil ikke kræve behandling. Kun 5-15% af befolkningen kræver reel behandling. Behandlingen vil oftest være en fælles indsats, hvor du vil modtage gode råd, instruktioner og behandling af egen tandlæge, læge og/eller andre faggrupper. Det kan være langvarigt, og man skal ikke regne med at problemerne forsvinder hurtigt eller fuldstændig, ligesom man oplever med ryg- og knæskader.

En bidskinne kan være en del af behandlingen mod muskel- og kæbeledssmerter.

Hård bidskinne set nedefra
Hård bidskinne set oppefra
Bidskinnen anvendes om natten. Kilde: Tandlægeforeningen

 

 

 

 

Hvad kan du selv gøre? 

Hvor meget behandlingen hjælper afhænger i høj grad af din egen indsats. Første step er at hjælpe tandlægen med at identificere problemet. Prøv derfor at skrive ned hvornår og i hvilke situationer der opleves problemer, og hvor længe problemerne har stået på. 

Det er vigtigt at følge tandlægens anvisninger for både øvelser, medicinering og brug af bidskinne. 

I tillæg kan følgende råd benyttes for yderligere beskyttelse af kæbeleddet: 

  • Undgå store bidder når du spiser 
  • Undgå hårde og seje fødeelementer 
  • Skær maden i små bidder
  • Tilbered hårde og seje grøntsager 
  • Brug aldrig tænderne som et redskab (bide ting over med)