Besvær i kæbeled og tyggemuskler

 

En stor del af danskerne går rundt med problemer med deres kæbeled eller tyggemuskler. Det er mest unge  og teenagere, der rammes af denne slags problemer, og flere kvinder end mænd rammes. Kvinder mellem 20 og 40 år er især udsatte.

 

Symptomer

De mest almindelig og letopdagelige symtomer er knæk eller andre lyde fra kæbeledet, når der tales og tygges, eller når munden åbnes. Andre kan have problemer med bevægelsen af underkæben, hvor det for nogen kan være svært at gabe helt op. Der kan opleves smerte ved kæbeledet eller ved øret, enten i form af forbigående smerter, der opstår ved bevægelse og åbning af munden. Der kan også opleves kroniske smerter der ikke forsvinder. Til sidst kan der opleves muskelsmerter, eller hovedpine.

Således er kæbeledet opbygget

Kæbeledet består overordnet af tre dele: et ledhoved (a), en ledskål (b) og en ledskive (discus) (c) Billede1. Ledskiven er placeret mellem ledhovedet og ledskålen, og er omgivet af en ledkapsel. Når du bider tænderne sammen, befinder ledskiven sig midt mellem ledhovedet og ledskålen, mens ledhovedet, altså kæben, og ledskiven glider frem og ned, når munden åbnes. Billede 2.

Kilde: Tandlægeforeningen


Kilde: Tandlægeforeningen


Sygdomme og gener

De fleste gener der opstår i kæbeleddet, er enten være en form for slidgigt, eller forløbere til dette. Her kan nævnes forskydning af ledskiven, samt andre lidelser hvor ledstrukturen ændres.

Forskydning af ledskiven

Et af de mest hyppige problemer i kæbeleddet, er forskydning af ledskiven, altså discus. Når dette sker, vil man kunne opleve knæklyde når munden åbnes og lukkes, samt når man tygger. Disse mislyde opstår når ledhoved og ledskive glider på plads i forhold til hinanden, idet munden åbnes, og igen forskydes når munden lukkes. Ved kæbeledsknæk når ledskiven forskydes, kan være en langvarig tilstand, men er nødvendigvis ikke generende eller smertefuld. Ledskiven kan dog sætte sig fast når man åbner munden, og sker dette, vil det føles som om kæben låser. Dette løser sig når ledskiven igen glider på plads.

Forskydning af ledskiven. Her ses ledskiven liggende foran ledhovedet.

Kilde: Tandlægeforeningen


Ledskiven glider dog ikke altid på plads igen og vil forblive forskudt. Hvis dette er vedvarende og stadig finder sted, når man åbner munden, vil man ikke opleve knæklydene, men gabeevnen vil sandsynligvis være nedsat, og munden vil ikke kunne åbnes helt. Normal vil man gradvist kunne åbne munden mere og mere, selvom ledskiven fortsat ikke glider på plads, men dette kan tage flere måneder, og er derfor en langsommelig process.

I nogle tilfælde kan kæben gå af led, og munden vil stå åben uden mulighed for at kunne lukke helt sammen. Ofte vil dette ske ved slag på kæben, eller hvis du har hypermobile led.

Slidgigt

Kæbeledsartrose, slidgigt i kæbeleddet, forsager ofte smerter, der forværres, idet kæben bevæges. Nedsat gabeevner følger ofte med. Efter længere tid vil smerterne ofte gå i sig selv i takt med at tilstanden falder til ro. Gabeevnen vil typisk også blive forbedret i takt med dette.
I forbindelse med ledsmerterne, vil der ofte også forekomme smerter og myoser i tyggemusklerne. Gigten kan forsage forandringer i brusk og knogle i kæbeleddet, og disse kan give mislyde og smerter.

Leddegigten har forsaget ændringer på knogle og ledbrusk på ledhovedet og ledskiven har ændret form og er blevet slidt.

Kilde: Tandlægeforeningen


Generelle lidelser

Ud over kæbeledsgigt, kan generelle ledlidelser og sygdomme, fx leddegidt, også give problemer.

En lang række sygdomme, der kan give problemer i leddene rundt i hele kroppen, kan give kæbeledsproblemer. Sker dette, vil man ud over smerter og nedsat gabeevne, også kunne opleve problemer med sammenbiddet. Helt op mod halvdelen, der lider af visse ledsygdomme, vil også blive ramt i kæbeleddet.

Myoser

Som nævnt kan der i forbindelse med kæbeleddegigt opstå myoser i tyggemusklerne. Gener fra disse udgør træthed, stivhed og ømhed i kinder og tindinger. Generne kan enten være lokaliseret til selve tyggemusklerne, være forbundet med besvær i kæbeleddet, eller fremstå som smerter og ømhed i nakke og skuldre.

Årsager til kæbeledsbesvær

Tidligere har mistanken om et forkert sammenbid været kædet sammen med kæbeledsbesvær, men nu kan man med sikkerhed sige, at det ikke er så enkelt. Dette gør det også svært at forebygge kæbeledsbesvær.
En kombination af flere langvarige påvirkninger eller tilstande kan dog have indflydelse:

  • Forkert sammenbid eller belastning ved tygning. Andre former for tandstillingsfejl.
  • Slag, stød, eller andre traumer mod kæben. I nogle tilfælde besværlig eller langvarig tandbehandling.
  • Andre tilstande i hele kroppen, fx leddegigt, løse led (hypermobilitet), Parkinsons sygdom, fibromyalgi.

Din psykiske tilstand har som ved mange andre tilstande også noget at skulle have sagt. Stress, depression og livskriser kan forværre dine generne af kæbeledsbesvær.

Behandling

I perioder vil man kunne opleve lette symptomer på kæbeledsbesvær. Dette vil som regel ikke kræve behandling, da det kun er 5-15% af befolkningen, der har symptomer der kræver reel behandling.

Behandlingen vil oftest være en fælles indsats, hvor du vil modtage gode råd og instruktioner, samt modtage behandling af egen tandlæge eller læge,  hvis disse har kompetencer inden for dette område, samt mulig behandling fra andre faggrupper.

Behandling for problemer i kæbeledet kan være langvarig, og man skal ikke regne med at problemerne forsvinder med det samme. Ligeledes skal man indstille sig på, at problemerne muligvis ikke går helt væk, ligesom man oplever med ryg- og knæskader.