Osteoporose

Osteoporose (knogleskørhed), er en sygdom der svækker knoglerne indefra. Resultatet er ”porøse”, svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker. Forbindelsen mellem osteoporose og parodontitis har været svært at bevise på grund af mange lignende associerede faktorer som rygning, alder, medicin og systemiske sygdomme, dog tyder det på, at osteoporose forværrer paradentose. Parodontitis får knoglen omkring tænderne til langsomt at forsvinde. Har man samtidigt osteoporose, og knoglen allerede er svag, vil knoglen nemmere forsvinde.

Primær osteoporose

Primær osteoporose medfører generelt tab af knoglemasse hos kvinder efter menopausen (overgangsalderen). Den nedsatte østrogen produktion bevirker at knogledannelsen reduceres, og den dynamiske knogle remodellering (opbygning) skydes i en retning af knogleresorption (forsvinden). D.v.s der forsvinder mere knogle end der opbygges. Med tiden forøges risikoen for traumatisk knoglebrud i fx håndled og hofte og sammenfald i rygsøjlen. Der ses nedsat mineraltæthed i skelettet. Kæberne kan være påvirket af den nedsatte tæthed, hvilket kan have betydning for knoglenedbrydningen ved parodontitis.

  • Én mekanisme kan være, at knoglen omkring tænderne lettere resorberes (forsvinder) ved inflammatorisk påvirkning end normal knogle, da den ikke er lige så tæt og stærk, som sund knogle.
  • En anden faktor er at nedsat østrogen niveau bevirker også en nedsat antiinflammatorisk effekt.
  • En genetisk komponent.
  • Fysisk inaktivitet, lav kropsvægt, rygning, mangelfuldt indtag af calcium eller mangel på sollys kan være af betydning.

Sekundær osteoporose

Denne type af knogleskørhed opstår som følge af medicinske tilstande som kronisk nyresvigt, reumatoid artritis (leddegigt), kræftformer (multiple myelomer), eller som følge af langvarig medicinering med kortikosteroider. Den nedsatte knogletæthed, betyder ligesom ved primær osteporose, at knoglesvind ved parodontitis kan gå hurtigere.