Anoreksi / Bulimi

Mange kæmper hver dag med en spiseforstyrrelse, og det kan tandlægen se. Ud over de psykiske og fysiske problemer, en spiseforstyrrelse medfører, vil munden også blive ramt. Overspiser man og har tendens til sukkerholdige fødevarer, kan det tilbagevendende og store sukkerindtag medføre caries (huller i tænderne). Ved at udsætte tænder for mange opkastninger og syreskader, uden at tage sine forholdsregler, vil tænder på længere sigt blive porøse og kunne risikere at gå i stykker og knække.

Tandoverfladen er tabt for altid

Syren fra maven er en stærk syre, og denne kan opløse tandens emalje (yderste lag) og tandben (dentin=inderste lag). Modsat knogle, kan emalje og tandben ikke genskabes, og skaden er permanent. Tanden bliver følsom overfor kulde og varme. Senere kan tænderne blive så korte, at evnen til at tygge bliver dårligt, biddet bliver forkert, og kæbeleddet kan blive påvirket med muskel- og ledsmerter til følge. 

Sådan nedsætter du risikoen for syreskader
  • Typisk vil tandlægen se syreskader før du selv kan. Gå regelmæssigt til tandlæge, så vi kan hjælpe dig med at passe på dine tænder.
  • Find årsagen til syreskaderne og få hjælp til at stoppe årsagen
  • Brug en blød tandbørste og tandpasta med fluor og lavt indhold af slibemiddel
  • Husk at børste tungen, da bakterier og syrerester kan sætte sig på tungen og skade tænder og mundhule.
  • Børst ikke tænder lige efter opkastning, da emaljen er sårbar på grund af syren. Skyl i stedet munden med vand eller endnu bedre med mælk (neutraliserer). Vent minimum en time med at børste så emaljen kan evt. blive hård igen, ellers kan du risikerer at gøre mere skade end gavn, da du reelt børster det yderste opløste emalje væk. 
  • Undgå store mængder af sure fødevarer, fx sodavand, energidrikke, juice, syrligt slik og syrlige frugter.
  • Brug sugerør, hvis du drikker sodavand, energidrikke og sure drikke, så tænderne kommer i mindre kontakt med den sure væske.